RØRE I HERRENS VINGÅRD Carsten Selch Jensen: Med ord og ikke med slag: Teologi og historieskrivning i Henrik af Letlands Krønike. Historika / Gads Forlag 2019, 374 s. Ifølge myten dalede Dannebrog ned fra himlen under slaget ved Lyndanisse i Estland i 1219, hvor Valdemar 2. Sejr vandt herredømmet over den nordlige del af Estland,1 og mens vi således i år kan fejre vores national?lags 800 års-jubilæum, er et nyt værk til belysning af missionen og korstogene i Baltikum netop blevet udgivet. Carsten Selch Jensens glimrende og læseværdige Med ord og ikke med slag præsenterer en analyse af Henrik af Letlands krønike om missionen i Livland – et område i det nuværende Letland og Estland – som den tog sig ud fra begyndelsen af 1180’erne til 1227. Henrik var (formentlig) en tysk præst og missionær,2 der selv deltog i missionen og altså må betragtes som et førstehåndsvidne. Henriks krønike er en helt central kilde til missionen i Baltikum og derudover kan den med rette kaldes en væsentlig korstogskrønike. De baltiske korstog har fået øget opmærksomhed på de hjemlige breddegrader de seneste årtier. I 1998 indledtes et treårigt forskningsprojekt ved Syddansk Universitet om de danske korstog i en speci?ik europæisk kontekst som et opgør med en ældre national forskningstradition. Carsten Selch Jensen var selv en del af projektgruppen sammen med Kurt Villads Jensen, John H. Lind og Ane Bysted.3 Forskerne bag projektet har hver især udgivet ?littigt siden, og der har generelt været en øget interesse for korstogsbevægelsen i de danske fagmiljøer.4 Carsten Selch Jensen, historiker og teolog, lektor ved Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet, har en længere publikationshistorie inden for studiet af korstogene i Baltikum og Henrik af Letlands krønike. Med ord og ikke med slag er en lettere revideret udgave af hans doktordisputats, der i 2017 indbragte ham den teologiske doktorgrad. Forskningsmæssigt er Henrik af Letlands krønike ikke en ukendt tekst, snarere tværtimod. Blandt estiske historikere forskes der livligt i Henriks krønike og de baltiske korstog,5 ligesom også dansk og international forskning beskæf1 Nielsen: Dannebrog. 2 Flere lettiske forskere har tolket navnet Henricus de Lettis som en nationalitetsangivelse, men der er i dag bred enighed om at krønikens forfatter var en tysk præst ved navn Henrik. Carsten Selch Jensen behandler spørgsmålet om Henriks identitet i indledningskomplekset (43-53). 3 Resultaterne af projektet blev udgivet i Lind et al.: Danske korstog. 4 Se eksempelvis Fonnesberg-Schmidt: The Popes; Jensen: Denmark. 5 Eks. Selart: ’Confessional Con?lict’; Kaljundi: ’Waiting’. Den estiske historiker Marek Tamm har foruden udgivet en udførlig bibliogra?i over både den omfattende forskning om værket