EUROPAS KATOLSKE RØDDER REPLIK TIL UFFE ØSTERGÅRD, HVORHEN EUROPA?  JØRGEN MØLLER Perioden fra 1500-2000 – eller i hvert fald frem til udbruddet af Første Verdenskrig i 1914 – var Europas århundreder.1 Ifølge Uffe Østergårds Hvorhen Europa? lakker denne undtagelsesperiode nu imod enden, og vi bevæger os tilbage mod historiens norm: Kina som verdens navle. Hvorhen Europa? er en uhyre ambitiøs bog, der vil tre forskellige ting. For det første afdække Europas interne mangfoldighed i vor tid gennem en historiske analyse af forholdet mellem borgere og stat i forskellige dele af kontinentet. For det andet forklare, hvorfor Vest- og Nordeuropa efter 1500 løb fra verdens gamle civilisationsområder, herunder i særdeleshed det Kina, der ellers indtil da havde haft førertrøjen, økonomisk såvel som teknologisk og politisk. For det tredje give et bud på, hvor vi er på vej hen, efter Europas svækkelse og Kinas genkomst som økonomisk og politisk supermagt. Endelig – og lidt mere kuriøst – får vi også et rids af Uffe Østergårds egen Bildungsreise, fra ung begejstret europæer til nøgtern ældre professor, der har erkendt, at nationalstaterne har sejret. Bogens force er netop denne utrolige spændevidde.2 Østergård trækker på både historikere og samfundsforskeres arbejder, og han kender tilsyneladende alle de store debatter inden for begge felter. Samtidig gør han hele tiden god brug af et historisk perspektiv. Bogens teoriapparat er hentet hos den franske historiker Fernand Braudel, der sondrede mellem tre typer af årsager: langsigtede strukturelle og kulturelle tendenser, mellemlange politiske og økonomiske bølger og endelig konkrete begivenheder (som Braudel i øvrigt fandt ret uinteressante). Østergård veksler bogen igennem mellem disse tre niveauer. Det tillader ham dels at kaste nettet meget bredt, hvad angår forklaringsfaktorer, dels at bruge en form for tragtlogik, hvor ’dybe’ historiske årsager sætter scenen for ’nære’ årsager. Denne kombination gør det muligt at give et historisk perspektiv på vores samtid. Faktisk bliver man under læsningen mindet om det gamle middelalderlige mundheld – tillagt Bernard af Chartres og senere gentaget af New1 Denne replik trækker på resultaterne af to allerede publicerede artikler. Møller: ’The Ecclesiastical’; Møller: ’Bringing’. 2 Der er også en anden side af mønten. Hvorhen Europa? bliver til tider lidt af en fristil, med afstikkere i alle mulige retninger og en lang række anekdoter, der godt kunne undværes. Samtidig er der ganske mange gentagelser, nogle endda på samme side! Men Østergård skriver godt og har et så stort fortællerhjerte, at man som læser må overgive sig og nyde de måske nok unødvendige, men altid underholdende digressioner.