DIGITALE SOCIALHISTORIER  JOHAN HEINSEN OG ASKE LAURSEN BROCK Skal man tro profeterne, står historien foran en digital vending. Måske er den så- gar allerede i gang. I spåmændenes krystalkugler vil de store data frelse historiefaget. Som Jo Guldi og David Armitage for få år siden emfatisk proklamerede i deres manifest, vil historiefaglige analyser bygget på big data gøre “historical questions relevant to modern concerns”.1 Som med alle nye dagsordener er kritikken af historiens datafascination præ- get af rygmarvsreaktioner. En type af modsvar er, at historien allerede er relevant humanvidenskab om samfundet, netop fordi den tager udgangspunkt i en idiogra?isk erkendelsesinteresse og peger på vores verdens historicitet. I denne optik er der noget grundlæggende inkompatibelt mellem store serielle data og den historiske virkeligheds intense og konstante foranderlighed. At betragte fortiden gennem data fremfor gennem den nøje udvalgte og forsigtigt gennembehandlede singulære kildetekst er to fundamentalt forskellige operationer. Denne skepsis er ikke ny og lyder nogle gange som et ekko af E.P. Thompson og hans forsøg på at advare sine kvanti?icerende og teoretiserende kolleger imod “the gross reiterative impressionism of a computer, which repeats one conformity ad nauseum while obliterating all evidence for which it has not been programmed”.2 Sat på spidsen fremstår data i dette blik som informationer berøvet kontekst. En anden type modsvar er, at historiefagets omfavnelse af stadigt større data ikke som så- dan repræsenterer noget nyt, men blot er en genkomst af gamle tematikker. Guldi og Armitages manifest er da også fuld af referencer til Annales-skolen og især ideen om den lange varighed. Således har en del af faget arbejdet med databaser og serielle informationer igennem det meste af det 20. århundrede. Armitage selv var spædbarn, da historikeren Theodore Rabb i introduktionen til et værk om kapital i tidligt moderne England skrev: In effect, the computer has created opportunities for a new kind of historical study. Not only can the historian take advantage of methods evolved by other social scientists – as has been done in various ?ields, notably social, economic, and demographic history – but he can also gain access to a new dimension of evidence. Now that vast bodies of material can be handled accurately and swiftly, he no longer has to limit his focus to subjects whose documentation is small enough to be managed by one person; nor does he need to muster a team of researchers. […] The approach taken in this book rests on the important advances in method that have been made pos1 Guldi og Armitage: History, 88. 2 Thompson: ’Anthropology’, 50.