debat anmeldelser DUPLIK OM GRØNLANDSBINDET I DEN NYE DANSKE KOLONIHISTORIE  THORKILD KJÆRGAARD En stor tak til Søren Rud, Ulrik Pram Gad og Simon Mølholm Olesen for deres bemærkninger til min kritik af grønlandsbindet i den nye danske kolonihistorie i Temp nr. 17 (s. 145-164). Efter min bedste overbevisning kommer der ikke meget nyt frem. Mit argument om Grønland som et reconquista-område forbigås totalt af Søren Rud. Det samme gælder min placering af den inuitiske befolkning som et (feteret) nationalt mindretal på lige fod med andre nationale mindretal, jøderne for eksempel, inden for det dansk(-norske) statssystem. I stedet insisterer han på sin de?inition af kolonibegrebet som et spørgsmål om “relationen mellem befolkningsgrupper”, en abstrakt, postkolonialistisk farvet de?inition som gør det muligt på en god dag at inkludere hvilket som helst territorium eller bydel, man af en eller anden grund måtte få lyst at betegne som koloni. Søren Rud har således både Christianshavn og Grønland på listen.1 Simon Mølholm Olesen, der selv har leveret et fortrinligt bidrag til bestyrkelse af reconquista-perspektivet,2 vælger i sit indlæg, holdt i et overstadigt, næsten pjanket toneleje (“en løs kanon på gletsjeren”, “har en vis uvilje imod den indsigt, som kilderne tilbyder” og lignende) at undsige sig selv frem for at støtte mig. Forhåbentlig kommer han ikke til at fortryde at have solgt sin sjæl til det postkolonialistiske establishment for en ret linser. Ulrik Pram Gad er, hvis man ser bort fra den afvisende og lidt vrisne form, i virkeligheden ikke særlig uenig: “Jeg [Ulrik Pram Gad] under gerne den undrende 1 Rud: Den rette blanding, 42-64. 2 Mølholm Olesen: ’Hvorfor genoplivede Hans Egede nordboernes ruiner’.