DANMARK PÅ LANGS OG PÅ TVÆRS  STEEN BO FRANDSEN Infrastrukturen spiller siden slutningen af 1900-tallet igen en f remt rædende r o l l e i den offentlige debat: de store brobyggerier, udvidelsen af motorvejsnettet, jernbanernes tilstand, og i de seneste år er den faste forbindelse over Femern Bælt kommet til. Dertil føjer der sig mere eller mindre spekulative og fantasirige ideer som en fast forbindelse over Kattegat og en bro mellem Fyn og Als. De ophedede diskussioner viser, hvor meget der står på spil, når broer og veje er på dagsordenen. Politiske, økonomiske, regionale og lokale særinteresser bliver ofte formuleret mere åbent end det ellers er gængs, og beslutningerne afspejler magtforhold og økonomiske interesser i samfundet. De de?inerer center og periferi, hvorfor spørgsmål om regionale styrkeforhold og statens indre balance indgår i diskussionen med stikord som udkantsdanmark, ’den rådne banan’, men også Øresundsregionen, Jyllandskorridoren og Den Østjyske Millionby. Infrastrukturens betydning for samfundsdebatter om forfordeling og prioritering, sammenhæng og sammenhængskraft er ikke et nyt fænomen. Lige siden de moderne kunstveje og jernbanerne holdt deres indtog, har forventede fordele og frygtede ulemper fremkaldt lidenskabelige diskussioner. Med opbygningen af europæiske nationalstater og forstærket af industrialiseringen fastlagde infrastrukturen nye nationalstatslige hierarkier og arbejdsdelinger blandt byer og regioner. Processen havde vindere og tabere, og i mange tilfælde kom beslutningerne til at bestemme udviklingen over en meget lang årrække. Nationalstaterne arbejdede efter andre principper end de tidligere regimer, og mange af fortidens etablerede politiske og økonomiske centre endte bogstavelig talt på et sidespor. Andre reddede sig over i den nye struktur, ligesom helt nye kom til. I Danmark ramte udviklingen talrige hensygnende købstæder, der blev overhalet af nye stationsbyer ved de jernbanelinjer, der i nogle tilfælde helt ignorerede fortidens veje og privilegier. Historier om anlæg af veje og jernbaner domineres gerne af en retrospektiv logik. Paradoksalt nok beskrives og tænkes der i nationale rammer, selv om infrastruktur handler om at skabe forbindelser og kontakter langt ud over et a?lukket nationalt rum.1 Denne artikel er ikke umiddelbart en lykkelig undtagelse, men den problematiserer den indskrænkede horisont ved at relatere infrastrukturen 1 Vleuten og Kaijser: Networking, 7.