92 For de breve, der behandles i denne artikel, handler det konkrete politiske hensyn især om forfatningspolitik og nationalpolitik. A.S. Ørsted repræsenterer på den ene side en kongetro helstatspolitik, mens Lehmann og Paludan-Müller på hver deres måde er i opposition til dette politiske standpunkt.13 Hvor begrebet politik her de?ineres med en meget bred klangbund omfattende alle typer af målrettede, ideologiske og samfundsudviklende dagsordener og initiativer blandt både formelle og uformelle magthavere,14 skal begrebet kunst i stedet opfattes temmelig snævert i denne sammenhæng. Kunst er her de?ineret som et stykke visuelt arbejde af skulpturelt eller billedmæssigt format, der dels er udført af en, der – via sin tilknytning til Kunstakademiet – var anerkendt som kunstner i perioden, dels opfattes som et arbejde, der er privilegeret i en sådan grad, at det tillægges en meget høj æstetisk værdi og også betragtes som repræsentativ kunst efter tidens egen de?inition.15 Kombinationen af et bredt politik-begreb og et snæ- vert kunstbegreb gør det muligt at have en samfundsmæssigt meget rummelig diskussion af de værker, der er overleveret til os i dag, og som har båret mere eller mindre af fortidens fortolkning og reception med sig. DET POLITISKE MOTIV – STATUEN AF A.S. ØRSTED Bissen havde i 1836 udført en buste af A.S. Ørsted på bestilling af Den Jyske Stænderforsamling, hvilket ledte til arbejdet med at udføre en statue af ham i hel ?igur.16 Ørsted satte spor i Danmarkshistorien, primært som jurist, men også som embedsmand, politiker og siden som minister. Han bliver betegnet dansk retsvidenskabs stamfader, og i 1836 havde han allerede et ind?lydelsesrigt akademisk forfatterskab bag sig.17 Ifølge Povl Bagge betegnede Ørsted sig selv som liberalkonservativ: for ham handlede det liberale bl.a. om, at muligheden for at opnå embede ikke skulle a?hænge af baggrund eller titel, og som konservativ var han tilhænger af helstaten, enevælden og monarkiet.18 Fra 1835-1844 fungerede Ørsted som kongelig kommissarius ved stænderforsamlingerne først i Roskilde og siden også Viborg, altså som en ordfører for kongemagten, der kunne deltage i stænderforsamlingernes forhandlinger, men som ikke havde stemmeret. I 1838, året hvor gipsstatuen vises på Charlottenborg, fungerede Ørsted således som kongemagtens talerør ved stænderforsamlingerne, og han var klar over, at det placere13 Artiklen her er ikke direkte inspireret af ny politisk historie, jf. f.eks. Jeppe Nevers indledning til Temps temanummer om feltet (Temp, 8, 2014). Men arbejdet relaterer sig til dette forskningsfelt. 14 Politikbegrebet her adskiller sig således fra f.eks. Jens Engbergs politikde?inering, der har mere fokus på magtdelen end strukturdelen. Jf. Magten og Kulturen, bd. 1, 22. 15 Her tænkes på de færdige værker, der of?icielt var tiltænkt udstilling. Studier og skitser medregnes ikke i denne de?inition. Mange skitser og studier anses i dag som lige så væsentlige som de færdige kunstværker og udstilles derfor ligeværdigt i det nutidige museumsrum. 16 Rostrup: Billedhuggeren H.W. Bissen 1798-1868, bd. 1, 160. 17 Tamm: ’Anders Sandøe Ørsted og dansk retsudvikling og retsvidenskab’, 27-29. 18 Bagge: ’Ørsted som politiker’, 140.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 article01 article02 article03 article04 article05 article06 context debat01 debat02 debat03 debat04 anmeldelse01 anmeldelse02 anmeldelse03