91 Ørsted, som Bissen gerne ville have udført i marmor – og som han derfor skulle have ?inansieret. Den marmorstatue, der diskuteres i brevene, eksisterede på dette tidspunkt således kun som en idé, og ikke som et færdigt værk der kan placeres i en kunsthistorisk kronologi.9 For de nationalliberale og for den brede nationalpolitiske debat var 1842 et skelsættende år: Lehmann lancerede ejderpolitikken, Hiort Lorenzen talte på provokerende vis dansk i stænderforsamlingen, og den københavner-residerende tysker Louis Gurlitt malede Et Landskab ved Himmelbjerget, der gjorde J.Th. Lundbye så oprørt, at han i national protest malede det monumentale En dansk kyst.10 Der foregik altså ganske mange sideløbende ting, der på kompleks vis også in?luerede hinanden, og statuen med de tre tilknyttede breve kan bruges som en mikrohistorisk indgang til disse forskelligartede dagsordner. Historikeren István Szijártó gennemgår med sine ?ire argumenter for mikrohistorie, hvordan det mikrohistoriske greb kan bruges til netop at vise kompleksiteten i en mangfoldighed af kontekster på et begrænset kildemateriale, og det er præcis denne kompleksitet af kontekster, der er afgørende for at forstå, hvorfor Bissen ikke får ?inansieret sin marmorstatue.11 Artiklen her trækker således også på Giovanni Levis argument om at det mikrohistoriske greb kan give adgang til historien ved at se på noget meget partikulært og ved at læse “between the lines of a particular document, or between the ?igures of a painting in order to discern meanings which have previously evaded explanations”.12 Eftersom marmorstatuen i 1842 kun kendes gennem skriftlige beskrivelser, kan den betragtes som væ- rende et usynligt værk mellem de øvrige værker i Bissens oeuvre, og vi må derfor nærlæse de skriftlige kilder for at ?inde det og for at forstå, hvorfor det ikke blev materialiseret. Brevene bliver nedenfor behandlet kronologisk for bedre at kunne tegne både indbyrdes og kontekstuelle koblinger, og med udgangspunkt i denne mikrohistoriske gennemgang af de tre breve bliver deres konkrete stridspunkt koblet til en større fortælling om kunst, politik og national identitet. De tre breve giver os nemlig indblik i en enkelt sag, hvor repræsentanter fra borgerskabets elite måtte argumentere for deres holdning til et speci?ikt kunstværk. Men fra de tre breve kan der også trækkes tråde til en mere generel tendens i tiden, hvor nationalpolitiske spørgsmål i stigende grad kom visuelt til udtryk i kunsten, hvor kunstnerne ?ik en stemme i den offentlige debat, og hvor de toneangivende borgere måtte balancere mellem æstetik, ideologi, identitet og økonomi, fordi debatrummene ofte blev vævet sammen på kryds og tværs af både tema- og personsammenfald. 9 Inden for kunsthistorie ville gips?iguren også kunne betragtes som et kunstværk, men her betragter jeg mere snævert den marmorstatue, der forhandles i brevvekslingen som det egentlige kunstværk. 10 Baagøe: ’Løvet i Charlottes bøgelund’, 135-138. 11 Szijártó: ’Four Arguments for Microhistory’, 210-211. 12 Levi: ’On Microhistory’, 110-114.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 article01 article02 article03 article04 article05 article06 context debat01 debat02 debat03 debat04 anmeldelse01 anmeldelse02 anmeldelse03