90 trud Oelsner og Karina Lykke Grand længe arbejdet med koblingen mellem kunst og politik.5 Vejle Kunstmuseum har også arbejdet med forholdet mellem kunst og den nationalliberale politik, hvilket resulterede i to udstillinger med tilhørende kataloger i 1986 og 1993.6 I kataloget til den første udstilling om Orla Lehmann og den nationale kunst behandler kunsthistoriker Nina Damsgaard indgående Lehmanns rolle som både kunstkøber og kunstkender. Udgangspunktet for disse udstillinger har imidlertid været kunsthistorisk, afsættet har været kunstneren, og sigtet har især været museernes forståelse og formidling af guldaldertiden. Men fra et historiefagligt synspunkt er der også meget at vinde ved at sammenstille de skriftlige kilder med de visuelle og skulpturelle overleveringer fra guldalderen. Udgangspunktet for artiklen her er derfor historiefagligt, afsættet er den politisk engagerede borger, og sigtet er en tværvidenskabelig forståelse for, at vi som historikere også i praksis fortsat må øve os i at styrke vores udsagn ved at kigge ud over arkivkassen. Det giver os nemlig mulighed for at stille endnu skarpere på, hvilke aktører – menneskelige, materielle og idéhistoriske – der gennem tiden har fået lov til at de?inere vores kultur- og samfundsforståelse. I arbejdet med det forskelligartede kildemateriale bruger jeg begrebet det politiske motiv som analyseredskab.7 Begrebet har nemlig en dobbelthed, der rummer både et politisk og et kunstmæssigt aspekt af værket, og det kan således fungere som katalysator for en tæt sammenstilling af de usynlige, immaterielle intentioner og de synlige, materialiserede intentioner. A.S. Ørsted kan, i kraft af sit arbejde og sin samfundsmæssige position, siges at være et politisk motiv.8 Den anden del af begrebet, om kunstneren var politisk motiveret for at udføre værket, kan være sværere at gennemskue – men ligesom politikerne har også kunstnerne efterladt sig et righoldigt skriftligt kildemateriale. I tilfældet med statuen af Ørsted taler kilderne og litteraturen for, at Bissens politiske engagement øgedes med årene, og at han efterhånden også kunne have en vis grad af politisk motivering i sit arbejde. Udgangspunktet for artiklen er tre breve og en statue: brevet fra den nationalliberale politiker Orla Lehmann, brevet fra professor i kunsthistorie Niels Lauritz Høyen (1798-1870), brevet fra den konservative historiker Casper Paludan-Müller (1805-1882) samt den ovenfor nævnte gipsstatue forestillende A.S. 5 Grand og Oelsner: ’Politisering af det nationale’. 6 Damsgaard: Orla Lehmann – og den nationale kunst; Damsgaard og Jacobsen (red.): D.G. Monrad – en kunstsamler i 1800-tallet. 7 Begrebet stammer ikke fra et teoretisk værk, men er en begrebsde?inering jeg undersøger i arbejdet med min ph.d.-a?handling. Begrebet giver mig mulighed for at knytte begreberne kunst og politik meget snævert sammen, og er derfor brugbart som analytisk redskab. 8 A.S. Ørsted optræder også på Constantin Hansens maleri af Den Grundlovgivende Rigsforsamling (1860-1864). Her er det pudsigt, hvordan han på skitsen (på Christiansborg) er placeret siddende, mens han i den endelige version (på Det Nationalhistoriske Museum) er stående og i hovedhøjde med de øvrige.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 article01 article02 article03 article04 article05 article06 context debat01 debat02 debat03 debat04 anmeldelse01 anmeldelse02 anmeldelse03