63 der. Det at skrive dansk historie var i hans øjne “ligesom paa tørre Heeder” at lede efter frugter og blomster, der ikke var der.37 Når det gælder det mere pikante stof, anekdoterne og de hemmelige historier, holdt Holberg sig ikke tilbage, hvis han ellers havde muligheden. Han rådede bl.a. over et nu tabt håndskrift med “anekdoter” om Christian IV’s anden hustru, Kirsten Munk (1598-1658) og hendes børn, som han ?littigt benyttede. Han var godt klar over, at nogen ville misbillige det, men forsvarede sig med, at begivenhederne nu lå 100 år tilbage, at denne type stof var standard i udenlandsk historieskrivning, og at det bidrog til at karakterisere både Christian IV og tiden. Sluttelig mente han, at den slags oplysninger ellers risikerede at gå tabt, hvis de ikke blev trykt i et værk som hans, og det ville være synd, eftersom “deslige Anecdotes [...] gemeenligen er den største Zirat [pryd] udi Historier”.38 Man kan altså roligt gå ud fra, at Holberg ville have grebet Biehls historiske skrifter med begge hænder og benyttet dem på sin sædvanlige suveræne, det vil sige rutinerede, let sjuskede og underholdende, facon. KONKLUSION Holberg og Biehl er to meget forskellige 1700-talshistorikere, men samtidig to historikere, der tydeligvis opererede inden for samme historiogra?iske paradigme, nemlig 1700-tallets pragmatiske historieskrivning. De er med andre ord komplementære typer. Han var fortidshistoriker, hun var samtidshistoriker. Han skrev for samtiden, hun for eftertiden. Han skrev for den fremvoksende borgerlige offentlighed, hun blev de facto kongelig historiograf. Den type tekster, hun skrev, var lige præcis de kilder, han allerhelst ville benytte og bittert beklagede at mangle. Begge hylder de upartiskhed (som nærmest skal oversættes til sandhedskærlighed) og mente, at historien skulle være sammenhængende, velskreven, læselig og lærerig. Derfor rummer begges historiske værker mange ræsonnementer og vurderinger, men hos Holberg er de placeret i særskilte afsnit (ofte kaldet “Betænkning”), mens Biehl integrerer dem naturligt i den løbende tekst. I den forstand er hendes værker mere helstøbte og gennemarbejdede end hans, og man forstår lidt bedre, hvordan han kunne være så hæsblæsende produktiv. Et andet punkt, hvor de to adskiller sig er persontegningen, der hos Holberg forbliver moral?iloso?isk og skabelonagtig, mens Biehl udviser betydelig større psykologisk sans og dybde. Selv om der er en generation mellem de to, afspejler de nævnte punkter forskelle i gemyt og kompositoriske valg snarere end ændringer i tidens smag. Det samme gælder forskellen mellem Holbergs historiske stil, der jævnligt er præget af dagligdags vendinger, satire og komik, og Biehls, der mere gør det i spidse bemærkninger og ironi, men også i noget, man næsten kunne kalde situ37 Holberg: Dannemarks, I, 4 r.; Holberg: Dannemarks, II, 517-518, 884; Holberg: Dannemarks, III, b2 v., b4 v. 38 Holberg: Dannemarks, II, 884.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 article01 article02 article03 article04 article05 article06 context debat01 debat02 debat03 debat04 anmeldelse01 anmeldelse02 anmeldelse03