58 ning derover” eller lignende, og de afsluttes ved adskillige lejligheder med en bemærkning om, at Holberg nu vil vende sig/skride/komme “til Historien igien”.22 Man kunne også sige det på den måde, at der i hans tekst er to adskilte stemmer, historiens og Holbergs egen, og at Holberg er meget opmærksom på ikke at a?bryde det narrative ?low længere end højst nødvendigt. I Betænkning over Historier (1735) drøfter Holberg selv spørgsmålet og konkluderer, at “vel er sandt, at de beste Historieskrivere ofte giøre Re?lexioner over en og anden Ting, men saadant skeer med Maade”.23 I realiteten er der nok en del ?lere “Re?lexioner” i Dannemarks Riges Historie, end man skulle forvente på grundlag af Holbergs ord om at holde måde med dem. Til gengæld er han endog meget tilbageholdende med ”sentenser”, altså belærende, retorisk polerede udsagn, som opsummerer historiens almengyldige lære. Dem kunne man ellers godt have forventet en hel del af hos en så udpræget moral?iloso?isk forfatter som Holberg. Det er imidlertid en kendsgerning, at de må søges i den biogra?iske (Heltehistorier) og essayistiske (Moralske Tanker, Epistler) del af hans forfatterskab, ikke i det historiske. Hos Biehl er det lige omvendt. Det er så udpræget hendes stemme, vi hører hele tiden. Hvor Holbergs stil er kendetegnet ved jævnlig krydsklipning mellem “historien” og hans “betænkninger derover”, vokser hendes tolkninger og vurderinger organisk ud af selve fortællingen og kulminerer lejlighedsvist i netop den type almene, moral?iloso?iske betragtninger og sentenser, som Holberg konsekvent undgik. F.eks. karakteriserer Biehl ikke kun dronning Caroline Mathilde som en person med “stærke og voldsomme Sinds Lidelser [lidenskaber], et fyrrigt og vellystigt Temparement”. Dronningen be?inder sig også – og her møder vi en helt almen betragtning – i en alder, “hvor Hiertet som oftest trænger til at elske og fæste sig ved noget”. Den naturlige genstand for disse følelser burde selvfølgelig være kong Christian VII, men det ødelægges af kongens dårlige opførsel og ikke mindst hendes egne dårlige rådgivere. Forholdet mellem ægtefællerne forværres derfor tiltagende. I den sammenhæng bliver det fatalt, at Struensee i den bedste hensigt får kongen til at vise dronningen lidt opmærksomhed på hendes fødselsdag 1769. Kongen fortæller hende nemlig, at opmærksomheden var Struensees idé, og så var Caroline Mathilde “hooked”, som det hedder på moderne dansk. For som Biehl runder af med en smuk sentens: “i alle ædle og ubundne Hierter er der kun et Skridt fra Taknemmelighed til Kierlighed”.24 Biehl glider i sådanne afsnit uden nogen litterære markører og ganske ubesværet frem og tilbage mellem den historiske fortælling, de moral?iloso?iske vurderinger og de litterært polerede sentenser. 22 Holberg: Dannemarks, I, 491; II, 262; Holberg: Dannemarks, III, 77. Vendingen bruges også ved afslutning af andre typer indskud. Eksempler på begge dele ?indes let via søgefunktionen på www.holbergsskrifter.no. 23 Holberg: Dannemarks, III, b1 v. 24 Biehl: ’Historiske Breve’, 387-388, 192-193, 209-210.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 article01 article02 article03 article04 article05 article06 context debat01 debat02 debat03 debat04 anmeldelse01 anmeldelse02 anmeldelse03