56 slægten, når de følsomme personlige og politiske forhold er kølet af. Til den tid er både indsigt og viden om fortiden imidlertid også væk, og derfor er det vigtigt, at der ?indes samtidshistorikere, der tager opgaven på sig at skrive til skrivebordsskuffen og for fremtiden eller rettere sagt: for fremtidens historikere. Dette paradigme er første gang formuleret teoretisk af Lukian af Samosata i det 2. århundrede efter Kristus, men ?indes allerede implicit hos Thukydid.15 Holberg var altså “fortidshistoriker”, og derfor var hans historiske forfatterskab offentligt og trykt. Biehl befandt sig som samtidshistoriker i det modsatte hjørne af samme historiske paradigme, og derfor var hendes historiske forfatterskab per de?inition fortroligt og utrykt. Eller rettere sagt: endnu utrykt . Hun siger selv udtrykkeligt i Regeringsforandringen den 14. april 1784, at hendes formål er at bevare “denne store og glædelige Epoque sammenstødende Aarsager sande og uforfalskede til Efterslægten”.16 I den forstand gik det helt efter planen, da hendes historiske værker som nævnt blev udgivet midt i 1860’erne. SLOTSSLADDERTASKE ELLER HISTORIKER? Hvad hverken Biehl havde kunnet forudse, da hun skrev, eller Bülow, da han bevarede hendes værker for eftertiden, var de ændrede videnskabelige og kulturelle normer i anden halvdel af 1800-tallet. Ved århundredets midte gennemgik historieforskningen og -skrivningen en proces, som bærer forskellige navne, alt efter hvad man lægger vægt på: professionaliseringen, det kritiske gennembrud eller historismen. Man kan a?læse ændringens betydning i synet på Holberg: Han gik fra at være en anerkendt historiker, hvis sjusk og humor man kunne have forskellige meninger om, men hvis fortjenester som pragmatisk historiker var uomtvistelige, til at fremstå som en velskrivende formidler uden egentlig forståelse for videnskabens strenge krav, eller med andre ord: som historieskriver, ikke som historieforsker.17 Biehls skæbne blev en lidt anden, for hun ramte først den danske historiske offentlighed midt i 1860’erne, da de nye faglige normer, og dermed fremmedgørelsen over for det historiogra?iske paradigme, som både hun og Holberg var en del af, allerede var slået igennem. Derfor blev hun ikke genstand for omvurdering og nedvurdering, men for delvis misforståelse. Hun blev nemlig læst, bedømt, værdsat og benyttet som kilde, ikke som historiker. At hun som samtidshistoriker og privilegeret iagttager er en vigtig kilde, er evident, men hun og Bülow opfattede så sandelig ikke hendes værker som personlige erindringer, men som historieskrivning. Sådan er de imidlertid aldrig blevet læst, fordi de landede i den aktuelle fagforståelses blinde vinkel, hvor de er blevet kategoriseret som memoirer og anekdoter i snæver forstand. 15 Lukianos: Hvorledes man bør skrive Historie, 42-46. 16 Biehl: ’Regeringsforandringen’, 287; jf. Biehl: ’Historiske Breve’, 466. 17 Olden-Jørgensen: Ludvig Holberg som pragmatisk historiker, 47-50, 63-65
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 article01 article02 article03 article04 article05 article06 context debat01 debat02 debat03 debat04 anmeldelse01 anmeldelse02 anmeldelse03