52 havns Universitet) til fælles med Holberg, var Biehl en rigtig pragmatisk historiker, der i et sammenhængende narrativt forløb og på godt dansk ville både oplyse og belære. I lighed med Holberg udfoldede hun et stort og anerkendt dansksproget forfatterskab, der omfattede komedier (både oversatte og originale), moral?iloso?i og digte. Til al over?lod kendte og værdsatte Biehl ikke kun Holbergs skrifter, både de historiske og de skønlitterære, men hun havde også kendt ham personligt og så sig selv som en slags efterfølger på teateret.4 Alligevel er hun meget forskellig fra ham, men på en måde, der kaster lys over de valg, Holberg traf i sit historiske forfatterskab, og som åbner for en bedre forståelse af Biehls historiske værker. Det er disse forskelle, der nedenfor skal gennemspilles for at kaste lys over 1700-tallets historiogra?iske “rum” og de komplementære positioner, som Holberg og Biehl indtog. SAMTIDSHISTORIKER VS. FORTIDSHISTORIKER Mens Biehl som forfatter har ? lere lighedspunkter med Holberg, var hun som menneske hans diametrale modsætning. Han var som nævnt en uselskabelig skrivekugle, der ingen nære venner havde eller ønskede, mens hun havde et udstrakt netværk blandt hovedstadens embedsmænd og kulturelle elite. Han stødte folk fra sig for at få fred til at skrive, hun var godt og stimulerende selskab, som forstod at vinde og bevare sine venners fortrolighed. Hvad har det med historieskrivningen at gøre? Alt , for herfra går der en lige linje til hendes og hans historieskrivning. Holberg skrev om gamle dage, han sammenskrev, vurderede og kommenterede eksisterende historieskrivning, som han for den nyeste del supplerede med forskelligt kildestof (f.eks. kongebreve og forordninger). Han sluttede imidlertid med en enkelt undtagelse (Griffenfelds fald 1676) sit historiske hovedværk, Dannemarks Riges Historie (3 bind, 1732-35) i 1670, 14 år før sin egen fødsel, og godt 60 år før han selv satte punktum for værket. Når begivenhederne var på den afstand, kunne han tillade sig en relativ fri, skønt selvsagt systemloyal behandling – det, han selv kaldte at være upartisk. Og han kunne tillade sig at udgive sine værker på tryk. Han forklarede selv, at han standsede ved 1670, fordi det at skrive samtidshistorie var som at “skrive Gazeter [aviser]”, hvilket i modsætning til i dag betød neutrale, over?ladiske skildringer og de ydre begivenheder, der ikke kunne støde nogen eller noget. For at forstå Holberg ret, må vi indse, at han her ikke kun sigtede til den statslige, politiske censur, men mindst lige så meget til individers og gruppers æresfølelser.5 Krænkelseskultur er ikke en moderne op?indelse. Biehl var lige omvendt. Hendes historiske forfatterskab handler ikke om gamle dage, kun i yderst begrænset grad i hvert fald, men er samtidshistorisk. Det falder i to dele, der ligger i umiddelbar forlængelse af hinanden, og som blev til i hen4 Biehl: Mit ubetydelige Levnets Løb, 65-66, 186, 204-205; Biehl: ’Historiske Breve’, 184, 401; Bobé: ’Charlotte Dorothea Biehl’, 84-86. 5 Holberg: Dannemarks Riges Historie, III, 1c v.; Holberg: Moralske Fabler, 170-171.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 article01 article02 article03 article04 article05 article06 context debat01 debat02 debat03 debat04 anmeldelse01 anmeldelse02 anmeldelse03