51 leder af Gehejmearchivet og Det Kongelige Bibliotek). Holberg og Gram var både menneskeligt og fagligt hinandens modpoler. Holberg var en uselskabelig skrivekugle, studs og opfarende, mens Grams hjælpsomhed og omgængelighed gik så vidt, at han som en af de få var i stand til at opretholde et tåleligt forhold til Holberg. Videnskabeligt stod de hinanden lige så ?jernt. Gram havde begge fødder solidt plantet i den lærde antikvariske tradition, der var kritisk, systematisk, bred i sine interesser og med udpræget forkærlighed for de ældste tider. Holberg var derimod en typisk pragmatisk historiker, hvis ideal var at præsentere en narrativ, sammenhængende og velskreven tekst, der forklarede de fortidige begivenheder og tillige var politisk og moral?iloso?isk lærerig. Derfor har Gram kun skænket eftertiden en række dybdeborende, men ret kedsommelige specialstudier og en serie store kildeudgaver med omfattende kommentarer (på latin) til ældre historikere. Som stenbrud af oplysninger og kildekritiske betragtninger bevarede de længe deres værdi. Holbergs historiske forfatterskab er derimod umådelig bredt og eminent læseligt, men også noget forældet både videnskabeligt og litterært.1 Senere historikere har haft tårnhøj (og berettiget) respekt for Grams lærdom, men i realiteten er afstanden mellem ham og Holberg så stor, at en sammenligning giver begrænset mening. For en sen eftertid er det en selvfølgelighed, at man som historiker vedkender sig arven både fra den pragmatiske og den antikvariske tradition, både fra Holberg og Gram. I dette perspektiv fremstår de let som to sidegrene på samme faglige træ. De er dog snarere to adskilte rødder, der først forenedes i 1800-tallets professionaliserede historievidenskab, og som i samtiden fremstod som radikalt forskellige. Det bekræftes af, at Gram som den favnende person, han var, havde blik for Holbergs styrker som historiker, men så sandelig også for hans svagheder, mens Holberg på sin side slet ingen forståelse havde for værdien af antikvariske studier. Ved en lejlighed udbrød han ligefrem: “at studere Nordiske Antiqviteter, er ikke andet end at rage udi Mødinger, og et Arbeide, som man til Straf for Forseelse burte dømme visse Folk til”.2 Så giver det straks bedre mening at sammenligne Holberg med den lidt senere Charlotta Dorothea Biehl, som ved en historiogra?isk tilfældighed er landet uden for den faglige kanon (jf. “Slotssladdertaske eller historiker” nedenfor).3 I modsætning til antikvaren Gram, der praktisk talt kun havde arbejdsplads (Køben1 Jørgensen: Historieforskning, 179-196; Olden-Jørgensen: Ludvig Holberg som pragmatisk historiker, 15-35, 63-65. Weekendavisen, sektionen Bøger, 3.11.2017, Ulrik Langen: ”Frederik III’s trubadur”. 2 Olden-Jørgensen: Ludvig Holberg som pragmatisk historiker, 28-30; Holberg: Moralske Tanker, 525. 3 Det er min hensigt i anden sammenhæng at fremlægge en større, samlet analyse af Charlotta Dorotha Biehl som historiker. Den bedste behandling er Alenius: Brev til eftertiden, mens fremstillingen i Alenius og Mai: ’Århundredets brevskriver’ og Mai: Hvor litteraturen ?inder sted, 326-330, er skæv, fordi de overbetoner det pikante og personlige og mangler forståelse for 1700-tallets historieskrivning.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 article01 article02 article03 article04 article05 article06 context debat01 debat02 debat03 debat04 anmeldelse01 anmeldelse02 anmeldelse03