35 slagkraft, dens illustrative kapacitet, hviler på, at de to led i en sammenligning deler visse prægnante egenskaber, men i andre henseender er meget forskellige. Parterne i den kolde krig er forskellige i en sådan grad, at det danner basis for kon?likt, men de ligner også hinanden, henholdsvis som supermagter, som enkeltstater, og som politiske kræfter. De de?ineres ved at henvise til hinanden på kryds og tværs, både på et strukturelt og handlingsmæssigt plan. Den styrende billeddannelse i Bent Jensens narrativ er metonymi, der bogstaveligt betyder navneombytning. Tropens mekanik består i at udtrykke det fæ- nomen, der skal betegnes, ved et andet fænomen, som det ikke, i modsætning til metaforen, har noget egentligt semantisk (betydningsmæssigt) fællesskab med, men hvor de to størrelser til gengæld er kendetegnet ved en grad af indbyrdes nærhed eller sammenknytning i realverdenen. Har man det ene præsent, ligger forbindelsen til det andet lige for. Som dagligsproglig henvisning kan det være indholdet, der poetisk betegnes med sin beholder, f.eks. “bæger” for “alkoholisk drik”. Eller det kan være det abstrakte, der betegnes med det konkrete, f.eks. “Aftenlandet” (semantisk lig med nedgående sol) for Vesten. Hos Bent Jensen er det netop to abstrakta, to idebaserede systemer i kon?likt med hinanden, det ene ondt, det andet godt, som betegnes ved bestemte konkrete entiteter, på den ene side naive og utopiske sovjetvenner, på den anden side danske patrioter, der inden for dansk politisk og kulturlivs institutionelle ramme udkæmper en kamp. Denne kamp eksisterer i sin egen ret, ved at udspilles på en særlig arena i sin egen kontekst, men den repræsenterer samtidig den store kon?likt mellem de to uforligelige idésæt, som er historiens kerne. Der er en forskel mellem disse to (og øvrige) tropers anvendelse i sprogets lø- bende ?low og Whites anvendelse af dem i sin analyse af den historiske diskurs. I førstnævnte tilfælde er troperne direkte synlige, idet de benyttes konkrete steder i teksten eller talen som tanke?igurer med et malende, ofte sanseligt semantisk indhold. Som betegnelser for en historisk stilart besidder de ikke den samme slående, umiddelbart illustrerende kvalitet, men skal fremanalyseres aktivt for at blive erkendt og værdsat. Midlerne til at gennemføre denne analyse, som muliggør skridtet fra den systematiske iagttagelse til indfangning af den essentielle kvalitet, er de tre forklarende lag i det historiske værk, plottet, argumentet og ideologien, som hver især kan antage ?ire forskellige former, dvs. danne en form for paradigme. To ud af de i alt ?ire, som optræder i Whites formalistiske skematik, er blevet udfyldt med et aktuelt eksempel ovenfor. TROPERNE: NATURLIGT SPROG, TIDLØS ORDEN OG HISTORISK CYKLUS White var på det rene med, at historieskrivningen besidder sin egen historicitet. I den fase, han empirisk fokuserede på, det 19. århundrede, de?ineres den ved moderniseringsprocesser og revolution som indholdsmæssig substans, den kildebaserede narrativ som udtryksmæssig form, og akademiske embeder som institutionel ramme – alt sammen tydeligt afgrænset i forhold til tidligere formater.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 article01 article02 article03 article04 article05 article06 context debat01 debat02 debat03 debat04 anmeldelse01 anmeldelse02 anmeldelse03