28 måde at forstå fortiden på,6 fremkaldte enkelte negative reaktioner, men andre fandt, at det da ikke var noget særligt at komme rendende med. Historieskrivningens ?iktive aspekt var ikke en nyhed. Allerede Kristian Erslev re? lekterede, antagelig på grundlag af en skelnen overtaget fra Leopold von Ranke,7 over forholdet mellem historieforskning og historieskrivning.8 Erik Arups aforisme om at digte over kendsgerningerne kunne også have været citeret. Han så problemet, men hældede til, at realiteterne skal styre stramt på fantasiens bekostning. Det var nu også helt tilbage i 1914.9 Alle anerkender i dag, at historikeren subjektivt udvælger og former sit stof, styret af politisk og kulturel inklination, særlig interesse for bestemte dele af faget, spekulative hypoteser, ind?lydelse fra ?iloso?iske og samfundsteoretiske strømninger og meget andet. Det var – og er vist stadig – populært at sammenfatte disse impulser i begrebet “historiesyn”.10 Stiller man sig tilfreds med denne forståelsesramme, går man imidlertid glip af Hayden Whites grundlæggende indsigt: At de forskellige måder at skrive historie på ikke er disparate størrelser, styret af skiftende forfatterpersonligheder og kontekster; ej heller er de udslag af jævnlige paradigmeskift efter Kuhn’sk mønster. Nej, de kan rubriceres, forklares og tolkes systematisk. Systematikken er udtryk for en fast orden, der på visse måder ligefrem er tidløs. Groft sagt kan akademisk historieskrivning og historie?iloso?i efter den franske revolution udtrykkes i én ligning, hvis løsningsmuligheder ?indes inden for det litterære og retoriske domæne. Den historiske narrativs fortolkning af fortidens begivenheder kan være systembevarende eller systemkritisk, eksistentiel eller deterministisk, kontekstualistisk eller reduktionistisk – men disse dikotomier beskriver ikke kernen. Varianternes indbyrdes forskelle kan i sidste instans sammenfattes i hvilken poetisk henvisningsform, de bygger på. DEN HISTORISK-NARRATIVE DISKURS: PLOT OG KENDSGERNINGER White var uddannet som almindelig historiker, specialiseret i middelalderens pavedømme og kirkelige forhold. Blandt hans motiver for at bevæge sig herfra og ind på det teoretiske felt var histories dubiøse placering i forskningens og kulturens hierarki. Som han sarkastisk skrev, var det bekymrende, hvis et fag helt mistede sin “okkulte” karakter og gav sig t il at falbyde sandheder, som kun det almindelige 6 Hauge: ’Historiens vendinger’, 23, 27. 7 Vierhaus: ’Leopold von Ranke’, 289, 293. 8 Paludan: ’Cairos røde rose’, 36, 38. Blandt danske forskeres omtale eller brug af Whites arbejde kan f.eks. nævnes: Holmgaard: ’Kulturanalyse’, 18-21; Pedersen: ’Historiens form’, 181- 218; Christiansen: ’Forståelsen af det anderledes’, 126-130; Simonsen: ’Tegn og iagttagel se’, 176-177; Vogelius: ’Når kilder kildrer’, 56; J. L . Pedersen: ’At give erindringen form’, 43, 48-50; Burø og Feldt: ’Den jødiske tøsedreng’, 73-74; C.T. Nielsen: ’Tidsdimensioner og kronologi’, 114; Kølvraa: ’Past and Future’, 66, 73, 76-77; Thorup: ’Taget ud af sammenhæng’, 100-101. 9 Floto: ’Venskab’, 251-252. 10 Hjemmesiden tidsskrift.dk giver 516 hits på termen i perioden 1970-2015, heraf 171 i perioden 2000-2015.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 article01 article02 article03 article04 article05 article06 context debat01 debat02 debat03 debat04 anmeldelse01 anmeldelse02 anmeldelse03