182 ve straffet (såfremt vedkommende var over den kriminelle lavalder). Det vil sige, at begge parter var medskyldige i forholdet. Men den nye straffelov indebar, at alene personer over 18 år kunne straffes i incestsager. I 1967 blev den yngre part helt a?kriminaliseret, således at alene den voksne kunne straffes. Men i perioden der imellem viser Seidelin ved studier af politiprotokoller, primært i sager, hvor piger under 18 år var involveret, hvordan især politi og autoriteter italesatte forestillinger om “den uskyldige pige”, “den seksuelt udfordrende pige” såvel som “den forførte voksne” eller “børnemishandleren”. Disse moralske kategorier blev brugt overfor pigerne såvel som den voksne mand på trods af, at de unge piger i disse sager slet ikke kunne straffes. Studiet viser således, at den yngre parts overgang fra juridisk medskyldig til sagens offer var langt mere besværlig, end lovgivningen foreskrev. Det skal siges allerede her, at antologiens anden del er dens bedste. Her ?inder vi mere præcise beskrivelser af kriminelle miljøer, hvor der modsat første del, der for de ?leste bidrags vedkommende ser kriminalitet fra oven gennem lovgivning og forordninger, fokuseres på at beskrive de kriminelle miljøer dels gennem statistikker og dels gennem tætte beskrivelser i et ’nede fra’ perspektiv. I denne del ?inder vi således en mere reel kortlægning af kriminalitet. Eksempelvis i Johan Heinsens bidrag, hvori han undersøger “the maritime culture of con?lict” i perioden 1600 til 1800, og nærmere bestemt, hvordan disse sociale kon?likter kom til udtryk gennem kriminalitet. Man hører her et ekko af den britiske socialhistoriske tradition fra 1960’erne og 1970’erne.5 En tradition, der trods kritik gennem tiden stadig inspirerer historikere. I dette bidrag i form af en betragtning om de menige skibsfolk og andre ’maritime workers’ som et internationalt proletariat. Eksempelvis kaldes det berømte mytteri på skibet Havmanden i 1683 en social kon? likt (s. 115). Der var tale om en ? lydende grænse mellem kon?likt, oprør, modstand og kriminalitet. Heinsen diskuterer den sociale logik bag den kollektive kriminalitet både i havn og på skibene og nævner mangel på mad, den benhårde justits på havet, manglende lønudbetaling osv. Samme periodes store problemer med soldaters kriminalitet behandles af Tyge Krogh gennem materiale fra inkvisitionskommissionen af 1686. København var som mange andre større europæiske byer hjemsted for et voksende antal lejesoldater. Den stående hær i Danmark var især bemandet af tyske rekrutter. Gennem et studie af hvervningssystemet og soldaternes økonomiske forhold undersøges baggrunden for den udbredte kriminalitet blandt soldaterne. De havde ikke mange penge, men masser af frihed mellem vagter. Nogle af dem var endog kun på kontrakt en del af året og således i perioder uden løn. Krogh afdækker ?lere kriminelle soldaternetværk i byen, navnlig i den første halvdel af 1700-tallet. De ? leste var ikke så store, men i 1745 optrevlede inkvisitionskommissionen den såkaldte 5 F.eks. den nærmest herostratisk berømte antologi Albion’s Fatal Tree (1975), der blev redigeret af Douglas Hay.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 article01 article02 article03 article04 article05 article06 context debat01 debat02 debat03 debat04 anmeldelse01 anmeldelse02 anmeldelse03