181 storie over en længere periode. Det kan diskuteres, om det egentlig er muligt for 14 forfattere på under 300 sider at indfri redaktørernes ambitioner. Især målet om at skabe en samlet forståelse udfordres af formen. Til gengæld afslører antologien, at feltet rummer en betydelig diversitet, både hvad angår tematikker og metoder. Bidragene spænder bredt, fra hekseforfølgelser i tiden efter reformationen i 1536 til sortbørskriminalitet under Anden Verdenskrig. Bogen er ikke opdelt kronologisk, men inddelt i tre temasektioner om henholdsvis konstruktion af kriminalitet og den kriminelle, dernæst kriminelle kulturer, og endelig kriminalitetsbekæmpelse. Ikke alle perioder er dækket lige godt. Mest iøjnefaldende er det, at 1800-tallet kun er behandlet i form af politiog fængselshistorie. Ingen af bidragene om perioden tager livtag med selve forbrydelsen. Netop dette er kendetegnende for feltet, hvor kriminalitetshistoriske undersøgelser af 1800-tallet har haft tendens til at prioritere institutionelle perspektiver, imens mikro- og kulturhistoriske studier af perioden, der gik forud, har medført et mere intenst fokus på aktørerne selv. En fælles tematik i antologiens første del om konstruktionen af kriminalitet er religionen. I en nordisk, protestantisk statskirke var det den enevældige konges opgave at hæve sværdet til straf mod lovbrydere, da Guds straf ellers ville falde på hele samfundet. Tyge Krogh viser, hvordan tiden omkring 1700 var et højdepunkt for strenge, religiøst motiverede straffe. I en interessant sammenligning med andre europæiske lande viser det sig , at religiøst betingede dødsstraffe i første halvdel af 1700-tallet var hyppigere i de nordiske lande end i Sydeuropa (s. 52). Men i anden halvdel forsvinder den religiøse begrundelse for dødsstraffen. Dermed ikke sagt, at dødsstraffen forsvinder. Den bruges, dog med stigende grad af benådning, helt frem til 1892, hvor den frygtede forbryder Jens Nielsen som sidste dansker blev henrettet for forbrydelser begået i fredstid.4 Henrettelsens karakter af religiøs ceremoni var dog forinden afviklet. Det afgørende anstød til forandringen i 1700-tallet var spørgsmålet om selvmordsmordere. Det vil sige folk, der begik drab for selv at blive henrettet, angre for præsten inden skafottet, og dermed undgå den evige fortabelse. I 1767 blev det besluttet, at disse personer ikke skulle henrettes men derimod piskes, brændemærkes og hensættes til hårdt straffearbejde resten af livet. Det markerede et skred i den ellers “guddommelige” lov, der krævede liv for liv. Religionens efterhånden aftagende betydning kan også læses i Nina Javette Kofoeds bidrag, der gennemgår lovgivningsstoffet vedrørende forseelser som lejermål og hor. Symptomatisk for hele antologiens spring frem og tilbage i tid behandler de følgende kapitler i del 1 to temaer fra 1900-tallet. Mest interessant er her Mette Seidelins studier af incestsager i perioden 1933 til 1967. Før straffeloven af 1930 kunne den yngre part i et incestuøst forhold, på linje med den ældre voksne, bli4 Se Duedahl: Ondskabens øjne; Kragh-Nielsen: Straffet på livet.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 article01 article02 article03 article04 article05 article06 context debat01 debat02 debat03 debat04 anmeldelse01 anmeldelse02 anmeldelse03