174 I sit forord (s. 8-10) redegør Hernæs for værkets overordnede analytiske tilgang. Han præciserer indledningsvis, at selv om værket indgår i en serie om ny dansk kolonihistorie, var Guldkysten strengt taget aldrig en koloni. Der var på forskellige tidspunkter stærke danske ønsker om at udvikle en regulær koloni, men det forblev et mislykket projekt, og som bogens undertitel angiver, handler den ikke om en koloni men om forter på Guldkysten. I stedet for at tale om en koloni taler Hernæs om et dansk handelsvælde, et emporium, som Danmark-Norge og Danmark uden Norge udfoldede i Vestafrika. Det var først og fremmest et “slaveemporium”, og danskernes forhold til de lokale samfund var primært styret af slavehandelen (s. 8). Slavehandelen studeres imidlertid inden for en langt bredere analytisk ramme: “Vores synsvinkel er formet af en ambition om at indfange og belyse det ganske særlige ’rum’, hvori krydsende interesser og impulser blev modtaget, fordøjet og selektivt tilpasset de aktuelle behov og interesser hos begge parter i den interaktive proces, som udspandt sig på Kysten” (s. 9).9 Fokus ligger på “afro-europæisk interaktion” og på en “relationshistorie” (s. 18-20). Interessen for dette særlige “rum”, som kan minde om Marie Louise Pratts begreb “contact zones”,10 retter sig både mod de europæiske aktiviteter og især mod de rammer for afro-europæisk interaktion, som blev sat af de afrikanske staters politiske strukturer, af deres indre dynamik og af deres indbyrdes alliancer og kon?likter. Værket gør endegyldigt op med tidligere forsknings tendens til at opfatte de vestafrikanske aktører som en samlet blok, og en af dets store kvaliteter er at påpege det nuancerede og konstant skiftende samspil mellem europæiske handelsinteresser og afrikanske politiske strukturer og strategier. Ambitionen er som i seriens øvrige bind at se udviklingen ud fra lokale synsvinkler, og det lykkes fortrinligt. Den tidlige nationalistiske historieforsknings insisteren på en afrocentrisk tilgang til Afrikas historie er bibeholdt, men den er også tænkt videre ind i den bredere atlantisk-historiske ramme, som præger den nutidige forskning. Vestafrika. Forterne på Guldkysten, er inddelt i 12 kapitler, hvoraf Hernæs selv har skrevet de første seks, svarende til ca. halvdelen af bogen. Nogle af kapitlerne er kronologisk struktureret, andre tematisk, og redaktørens egne seks kapitler giver en kronologisk oversigt over danskernes forhold til de vestafrikanske aktører og til de europæiske konkurrenter. I kapitel 1 giver Hernæs et overblik over de europæiske aktiviteter på Guldkysten, begyndende med den portugisiske æra fra 1470’erne til 1642. Handelen med guld og slaver trak skibe fra andre europæiske lande – Spanien, Frankrig og England – til sig, og fra 1640’erne blev hollænderne en dominerende faktor i handelen. Fra midten af 1600-tallet kom svenske og danske skibe til, og samtidigt blev handelen mere og mere koncentreret om slaver. Hernæs fremhæver, at så længe slavehandelen blev holdt i gang, var der intet europæisk behov for territorielle besiddelser, men at dette ændrede sig fra 9 Hernæs har tidligere talt for en sådan tilgang i f.eks. Hernæs: ’Slave Trade’. 10 Pratt: ’Arts of the Contact Zone’.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 article01 article02 article03 article04 article05 article06 context debat01 debat02 debat03 debat04 anmeldelse01 anmeldelse02 anmeldelse03