161 le ligeledes understøttes af de fremvoksende kolonibyer, politiske proklamationer og militære aktioner. Krigskonjunkturerne i Vesteuropa fra 1740’erne indtil 1790’erne understøttede ydermere den ydre konsolidering, fordi Danmark-Norge ?ik tilstrækkelig ro til at realisere Egedes kolonipolitiske linje så godt, som den langstrakte og uvejsomme kyst muliggjorde, og som de fremmedes (af tagende) fangst- og handelsvirksomhed i eller nær Grønland tillod. Så nordbohistorien passede ganske udmærket som én blandt ?lere støttepiller i den ydre konsolideringsstrategi. Inddragelse af nordbohistorien ville derimod have virket som et uhensigtsmæssigt, ja unyttigt, røgslør på den indre konsolideringsproces.11 Når Thorkild Kjærgaard således anfører, at dogmet ”om grønlænderne som ligestillet nationalt mindretal inden for riget har ligget bag dansk(-norsk) grønlandspolitik siden Hans Egedes landing 1721”, og som han begrunder med nordbohistorien,12 så foretager han et iøjnefaldende analytisk fejlgreb. Han undlader nemlig at anerkende samspillet mellem hovedlinjerne i konsolideringsstrategien, og det medfører, at vigtige nuancer går tabt. Hans Egede og andre samtidige var gennem den praktiske erfaring blevet klar over, at grønlænderne ikke kunne tvinges til at indgå i samkvem med danskerne, hvis de ikke ville. Heller ikke selv om danskerne kontrollerede kysten.13 Lars Dalager bemærkede f.eks. i 1752, at grønlænderne uden videre udnyttede kystens uvejsomhed til at forsvinde, hvis danskerne blev alt for påtrængende.14 Problematikken blev yderligere accentueret, hvis der herskede magtpolitisk pluralitet på kysten, som tillod grønlænderne at søge alternativer.15 Netop derfor arbejdede Hans Egede, Jacob Severin og andre på, at kysten skulle afskærmes med kolonibyer og mandskab. Ef tersom den indre konsolideringsproces var præget af hensynet til den magtpolitiske pluralitet og den geogra?iske situation, så er det måske ikke så mærke11 Endvidere var det formentlig ikke tilfældigt at fremstillingen af nordbohistorien fra 1750’erne skiftede sit strategiske og territorielle islæt ud med et mere interesseret og undersøgende fokus. Skiftet indtraf netop i perioden, hvor den ydre konsolideringsstrategi havde kronede dage. Dette synes at knytte den strategiske brug af nordbohistorien til den ydre konsolideringsstrategi. Sammenlign f.eks. Hans Egedes bemærkninger over nordboernes ruiner fra 1723 med Egil Thorhallesens betragtninger over samme emne fra 1776. Egede: Relationer fra Grønland, 76; Thorhallesen: Rudera; Mølholm Olesen: ’Hvorfor genoplivede Hans Egede nordboernes ruiner’. Jf. endvidere Kjærgaards udlægning af min forskning i Egedes brug af nordboruinerne, som hos Kjærgaard fejlagtigt bliver tolket som en del af såvel den ydre som den indre konsolideringsstrategi. Brugen af og interessen for nordboruinerne havde, som nævnt i brødteksten, ingen forbindelse til den indre konsolideringsstrategi. Kjærgaard: ’Kolonihistorie uden koloni’, fodnote 3. 12 Kjærgaard: ’Kolonihistorie uden koloni’, fodnote 6. 13 Hans Egede havde f.eks. forgæves forsøgt sig med disciplinerende vold mod åndemanerne, og godthåberne havde uden omtanke afstraffet en gruppe morderiske grønlændere med tampeslag i 1738. Hændelserne resulterede i grønlandsk uvilje og vrede imod danskerne. Jf. Gulløv et al., 64-67, 82-85. 14 Dalager: Relationer, 7. 15 Sveistrup: Det Almindelige Handelskompagni, 59; Gad, 261; Mølholm Olesen: ’Kongekost’.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 article01 article02 article03 article04 article05 article06 context debat01 debat02 debat03 debat04 anmeldelse01 anmeldelse02 anmeldelse03