156 skeligt at bringe en empirisk analyse til anden konklusion, end at Grønland opfatter sig som en nation, der burde have en selvstændig stat.10 Det er ikke så underligt, efter at have gennemgået en nationbuilding-proces efter grundtvigiansk forbillede – på lange stræk forestået af den danske stat.11 Når man ser verden gennem danske – og grønlandske – briller, er en selvstændig nationalstat den ’naturlige’ måde, at være et folk i verden på. Det har gjort det svært for Danmark at vænne sig til at være en del af EU – og det gør det svært for Grønland at være en del af Rigsfællesskabet - når nu man synes, man burde være en suveræn nationalstat. Inuit i Canada og USA står i kraft af kolonihistorien og de konstitutionelle traditioner med et andet sæt begreber i værktøjskassen og andre begrænsninger i betingelserne, når de skal formulere deres politiske identitet. Jeg har i anden sammenhæng beskrevet, hvordan Grønland og Danmark har vanskeligt ved at ?inde en måde at tale om Rigsfællesskabet på, fordi begge parter tænker sig selv som hver sin ideelt set etnisk homogene nationalstat. Danske politikere falder tilbage i rollen som Moder Danmark, der ser det som sin rolle at beskytte Grønland mod sig selv og mod en ond omverden: først som et barn, der skal opdrages; nu snarere som en teenager, der er lidt for ivrig efter at ?lytte hjemmefra. Det er historier, som den grønlandske offentlighed er ved at være ret allergiske overfor. På den baggrund har jeg udviklet en stribe scenarier for, hvordan Rigsfællesskabet kan udvikles, humpe videre eller snuble ud i opløsning.12 I disse år gør en række politikere og embedsmænd fra begge sider af Atlanten sig en del anstrengelser for ?inde på nye måder at tale om Rigsfællesskabet på og nye juridiske former, der kan rumme dem.13 I den situation vil Kjærgaards udlægning af Grønlands historie styrke de mest primitive (i analytisk forstand) nationalistiske forestillinger på begge sider. Problemet er ikke de historiske kendsgerninger. Jeg under gerne den undrende offentlighed de historiske guldkorn, Kjærgaard kan grave frem. Men han vælger at blæse dem ud af al historisk proportion, så hans påstande ender med at skygge for både kendsgerninger og samtale. Dermed kan han medvirke til at spænde ben for en omfortolkning af de historier, Grønland og Danmark fortæller om sig selv og hinanden, som ville kunne levne bedre plads til et fortsat Rigsfællesskab. Uanset lødigheden af de enkelte historiske pointer og deres rækkevidde vidner retorikken om en meget ringe forståelse af, hvordan historiske kendsgerninger og fortællinger bruges til at forme aktuel identitetspolitik. 10 Gad: National Identity Politics. 11 Thuesen: Fremad; Wilhjelm: De nye grønlændere. 12 Gad: National Identity Politics, kap. 7; for en tidlig, dansksproget udgave se Gad: En post-kolonial. 13 Information 7.5.2016,Martin Breum: ”Taksøe: ”Vi er det 12.-største land i verden””; Gad: National Identity Politics, 115, 121-123; Kleist: ’Greenland’s Self-Government’.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 article01 article02 article03 article04 article05 article06 context debat01 debat02 debat03 debat04 anmeldelse01 anmeldelse02 anmeldelse03