154 nutidige beboere – især dem, hvis forfædre konkret har brugt landet i generationer – fremstår det åbenlyst, at landet tilhører dem, ikke en dansk stat langt væk eller forbipasserende danske udsendte eller tilkaldte. Men Kjærgaard vil eller kan ikke se sagen fra ?lere sider. Og med sit enøjede standpunkt blæst hinsides enhver meningsfuld proportion blokerer han for den nuancerede debat om samspillet mellem grønlændere og danskere i opbygningen af det moderne grønlandske samfund, som anden aktuel forskning lægger op til, og for aktuelle nuanceringer i grønlandsk politisk debat om, hvem der kan tælle med som grønlænder.2 Kjærgaard anfører ofte, at Danmark har behandlet grønlænderne som landsmænd “på lige fod”.3 Her har han faktisk en interessant pointe. Læst med de rette briller kan man karakterisere en bestemt periode af Danmarkshistorien som en art autoritær multikulturalisme: Staten kan vel siges at have behandlet forskellige sociokulturelle klasser og “racer” (de to kategorier var periodevis overlappende) på forskellig vis, som man fandt passende – eller nyttigt – i forhold til hver deres kultur. I det perspektiv blev grønlandske undersåtter måske forskelsbehandlet på lige fod med andre underlegne grupper som jyske husmænd eller kø- benhavnske arbejdere. Men for perioden efter udvidelsen af den lige og almindelige valgret i 1915 – i Danmark, ikke i Grønland – giver synspunktet ingen mening. Som generel karakteristik kan synspunktet kun virke som en rød klud i ansigtet på grønlændere, der selv har oplevet eller arvet en erindring om at blive behandlet som mindreværdige.4 Desuden blokerer påstanden for en konstruktiv samtale om, hvordan man kan skabe en mere ligeværdig relation mellem to så på alle tænkelige måder ulige størrelser som Grønland og Danmark. Det hidtidige højdepunkt for Kjærgaard er hans påstand om, at Hermod Lannung i 1946 begik landsforræderi ved over for FN at anerkende, at Grønland var en koloni.5 Igen er påstanden kun mulig med et ensidigt udgangspunkt i en udgave af dansk forfatningsret, som vel ingen jurister længere forfægtede på det tidspunkt, og som det under alle omstændigheder var både udsigts- og meningsløst at forfægte i forhold til den a?koloniseringsproces, som FN insisterede på skulle gælde alle “ikke-selvstyrende territorier”. Grønland, et territorium langt fra moderlandet, rummede en kulturelt distinkt befolkning uden stemmeret til en lovgivende forsamling, og faldt dermed indenfor FN’s kriterium for, hvad der skulle afkoloniseres.6 Og uanset tilslutning fra den grønlandske elite til skiftende udgaver af dansk grønlandspolitik er det klart både for ethvert bare nogenlunde ædrueligt sociologisk blik, at både politik, social strati?ikation og identitetsforhandlinger i Grønland under såvel integration som hjemme- og selvstyre er præget 2 Heinrich: Eske Bruun; Forchhammer: ’Det danske’; Gad: Dansksprogede. 3 F.eks. i Kjærgaard: ’Landsmænd’. 4 Arke: Scoresbysund; Forsoningskommissionen: Vi forstår fremtiden. 5 Weekendavisen, sektion Bøger, 24.2.2017, Thorkild Kjærgaard: ”Grønland og Hermod Lannungs private udenrigspolitik”. 6 Harhoff: Rigsfællesskabet.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 article01 article02 article03 article04 article05 article06 context debat01 debat02 debat03 debat04 anmeldelse01 anmeldelse02 anmeldelse03