142 man må søge for at ?inde paralleller til hovedredaktionens pompøse selviscenesættelse: “Vi leverer en solid historisk baggrund for at forstå det aktuelle forhold. Vi kvali?icerer med andre ord debatten” hedder det med udtrykkelig adresse til relationen mellem Danmark og Grønland.11 Grønland – Den arktiske koloni er historien om en koloni, som aldrig har eksisteret, og det havde været bedre, om bogen var forblevet uskreven. Nu har vi den som et sørgeligt vidnesbyrd om det velkendte diktum: “Al god historieskrivning er politisk. Al politisk historieskrivning er dårlig”. Men selv om bogen er ulidelig – også på det lavpraktiske plan – er den ikke af den grund uden betydning.12 Med eget bind i den nye, luksuriøst udstyrede kolonihistorie udsendt med støtte fra to højt respekterede fonde i hundredåret for salget af De Vestindiske Øer er Grønland som ved et kup, der leder tanken hen på Hermod Lannungs skamløse kidnapning af Grønland 1946,13 lyst i kuld og køn som koloni. Således anskuet fungerer Grønland – Den arktiske koloni som en blåstempling af den grønlandske selvstændighedsbevægelses påstand om, at kravet om løsrivelse fra Rigsfællesskabet – et nordatlantisk Brexit – er krav om endelig historisk retfærdighed. Det er imidlertid ikke tilfældet. Det nordiske lag ligger dybere i Grønlands historie end det inuitiske spor, og snarere end som genopretning af en historiske uretfærdighed må kravet om selvstændighed og forkastelse af alt dansk(-norsk) anses som en undsigelse af landets historiske arv, ikke bare som den må forstås fra nordisk (og historisk-analytisk) hold, men også som den indtil for nylig er blevet forstået fra grønlandsk side.14 Hertil kommer, at selvstændighed – naboskabet med det mægtige USA taget i betragtning – er fuldstændig illusorisk. Den angelsaksiske verden, som Grønland på et hængende hår undgik at blive opslugt af i 1700-tallet, vil i skikkelse af et overmægtigt, suverænt indifferent USA kvase 11 Gulløv (red.): Grønland – Den arktiske koloni, 5. 12 De mange forfatteres bidrag er ikke smeltet sammen til en helhed. Det gælder navnlig kapitel 2, 3 og 4, hvor det vrimler med gentagelser, inkonsekvenser og ufuldførte tankerækker. Flere steder spørger man sig, om der overhovedet har været en redaktør forbi. Bibliogra?ien er stærkt selektiv, billedtekster og registre mangelfulde. 13 Weekendavisen, 24.2.2017, Thorkild Kjærgaard: ”Grønland og Hermod Lannungs private udenrigspolitik”. 14 Gulløv (red.): Grønland – Den arktiske koloni, 420. Her omtales to centrale personer bag det moderne Grønland, nemlig præsten og forfatteren Mathias Storch og politikeren Augo Lynge, der begge forestillede sig en fremtid, hvor danskere og grønlændere stod side om side. Flere kunne nævnes, fra første halvdel af det 20. århundrede således forfatter og ?ilolog Jonathan Petersen, forfatter og redaktør Kristoffer Lynge, præst og maler Svend Peter Kristian Rosing, politikeren Frederik Lynge, forfatter og seminarielærer Frederik Nielsen samt, ikke at forglemme, Hans Hansen fra Upernavik. Sidstnævnte holdt under Thorvald Staunings besøg 1930 i det, der dengang var Grønlands nordligste by, en formfuldendt tale, hvori han – efter at have bedt om mere danskundervisning i skolerne – lovpriste det land, “der [havde] værnet og beskyttet det lille [grønlandske] Folk igennem Aarhundreder”. “Da følte jeg”, skriver statsministeren, “Baandet, som aldrig maa brydes”. Stauning: Min Grønlandsfærd, 78.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 article01 article02 article03 article04 article05 article06 context debat01 debat02 debat03 debat04 anmeldelse01 anmeldelse02 anmeldelse03