140 nalt mindretal inden for riget;5 altså som landsmænd.6 I mere end 1000 år har Grønland været en del af Danmark(-Norges) indre historie uden forbindelse med den moderne europæiske kolonialisme historie, der tager sin første spæde begyndelse i 1300-tallet.7 Når spørgsmålet om Grønlands plads i dansk(-norsk) historie er vigtigt, skyldes det ikke kun et i øvrigt ingenlunde uvæsentligt ønske om korrekt klassi?icering af historiske fænomener, men også, at “kolonier og kolonialisme i dag er entydigt negativt ladede ord – et i sandhed sort kapitel i Europas historie”, som det udtrykkes i et redaktionelt forord, der gentages enslydende i alle fem bind af den nye danske kolonihistorie, hvorfor det må antages at dække ikke bare i bred al5 Der tales f.eks. i Gulløv (red.): Grønland – Den arktiske koloni, 43 (og andre steder) om grønlændernes “oprindelige rettigheder”. Hvilke? Da den første inuk satte sin fod på grønlandsk jord oppe ved Smith Sund højt mod nord en gang i 1100-tallet, havde der i århundreder boet nordboer i Grønland. Inuit er et sent tilkommet arktisk erobrerfolk med sibiriske rødder uden skygge af “oprindelige rettigheder” i Grønland. 6 Benævnt som “gæstevenskab” blev denne løsning foreslået – så vidt vides første gang – i 1687 af den københavnske borgmester Peder Hansen Resen. Kjærgaard: ’Er kolonitiden et historisk falsum?’, 220. Aksiomet om grønlænderne som ligest i l let nat ionalt mindretal inden for riget har ligget bag dansk(-norsk) grønlandspolitik siden Hans Egedes landing 1721 og gør det for så vidt stadig. En smuk, næsten poetisk formulering af tankegangen ?indes hos Thorvald Stauning, der som statsminister besøgte Grønland i 1930. I den kort efter udgivne rejseberetning taler statsministeren om “[d]et lille Eskimofolk, [der] nu i Aarhundreder har levet under Danmarks Varetægt og Beskyttelse”. Stauning: Min Grønlandsfærd, 10. 7 Sammen med Island og Færøerne har Grønland udgjort en statsretlig enhed, først i norsk, senere i dansk-norsk og, fra 1814, i dansk historie (fra 1918/44 uden Island). Således Uffe Østergaard: “Island, Grønland og Færøerne var altså ikke kolonier, da deres statsretlige status var en anden [end tropekoloniernes]”. Østergaard: ’Danmark – småstat, imperium og kolonimagt’, 32. Den færøske historiker Zakarias Wang har i en række artikler og a?handlinger, hvoraf nogle er tilgængelige på nettet, foreslået navnet “Vestrig” for denne i dansk, norsk og nordatlantisk historie vigtige, men ofte oversete statsretlige entitet med 1000 år på bagen. Wang afviser, at Grønland som del af det gamle Norge (Norgesveldet) har været koloni og mener, at den danske regering gjorde sig skyldig i en krænkelse af folkeretten, da den den 14. november 1946 meddelte FN’s 4. komité (“kolonikomitéen”), at Danmark agtede at indgive årlige rapporter til verdensorganisationen om Grønland og dermed de jure forvandlede Grønland fra ligestillet del af det danske rige til koloni. Forfatteren af disse linjer har gjort sig til talsmand for lignende synspunkter, idet det særligt fremhæves, at der ikke forelå ønske eller krav fra nogen udenlandsk magt om, at Grønland skulle betragtes som koloni. Den uanmodede anmeldelse af Grønland til FNs kolonikomité skete på foranledning af den radikale politiker Hermod Lannung, der præsterede det kunststykke at overtale regeringen til at se bort fra Udenrigsministeriets grundige, folkeretligt begrundede indstilling, som var, at Grønland ikke var og aldrig havde været en koloni og derfor lå uden for det område, som kolonikomitéen var udset til at befatte sig med. Med sin nyerhvervede de jure-kolonistatus blev Grønland på surrealistisk vis internationalt kon?liktstof på lige fod med britiske, franske, belgiske, hollandske og portugisiske kolonier. Denne absurde komedie stod på i seks år, seks måneder og tre uger, indtil Grundloven af 5. juni 1953 på ny gjorde Grønland til en ligeberettiget del af det danske rige. Weekendavisen, 24.2.2017, Thorkild Kjærgaard: ”Grønland og Hermod Lannungs private udenrigspolitik”.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 article01 article02 article03 article04 article05 article06 context debat01 debat02 debat03 debat04 anmeldelse01 anmeldelse02 anmeldelse03