128 med hvilken Interesse Lodderne som Regel passes, og at mange Familier tilbringe deres Fritid der. Sagen er jo den, at det ikke blot er den pekuniære Indtægt, der for Familien har Betydning, men tillige Følelsen af, den har et Sted, der er dens eget. Udvalget maa derfor udtale at disse Frihaver er en god Institution.75 Citatet viser, at kommunen anerkendte, at haverne havde en betydning, der rakte udover de afgrøder, der kunne dyrkes på havejorden. I både konkret og overført betydning, gjorde haverne det muligt for fattighjælpsmodtageren at slå rødder i byens jord. At kommunen samtidigt påpegede og anerkendte denne mere følelsesmæssige dimension af haverne viser, at disse hensyn indgik i kommunens forsorgspolitik. Hertil kommer, at fattighaverne også tjente et æstetisk formål. I en artikel bragt i Aarhus Stiftstidende fra 1839 knyttes haverne til arbejdet med byforskønnelse: “til Fattighaver har Byen udlagt en Deel Jord, hvis Brugere ere forpligtede til ved Beplantning at forskjønne disse”.76 I denne artikel betegnes pasningen af haven altså som en forpligtelse overfor byen. Ved at kultivere byens jord var fattighjælpsmodtageren med til at forbedre byens ydre og herved opfylde en forpligtelse over for byen. Fattighaverne fungerede derved som et konkret sted, hvor medborgerens tilhørsforhold til kommunen kunne praktiseres. På den måde kan fattighaverne siges at facilitere en relation mellem giver og modtager af fattighjælp, der ikke kun var bygget op omkring en asymmetrisk overdragelse af ressourcer, men som skabte en reciprocitet mellem by og borger. Ved aktivt at passe sin have ?ik fattighjælpsmodtageren et supplement til husholdningen og muligheden for at give “noget” tilbage til byen. At Aarhus kommune tog hensyn til den stigende efterspørgsel på haver kan derved ses som et konkret eksempel på, hvordan den kommunale fattighjælp blev formet af de anmodninger om hjælp, som kommunen modtog. Om end den hjælp fattighaverne var begrænset i sit omfang, skal denne form for fattighjælp ses i sammenhæng med andre kommunale hjælpeformer. Gennem legater og direkte understøttelser fra kommunekassen tildelte Aarhus Kommune ?lere forskellige former for hjælp uden rettighedsfortabelse. Fattighaverne adskilte sig dog herfra ved direkte at henvende sig til de mandlige medborgere og give denne gruppe muligheden for at modtage offentlig hjælp uden indgreb i deres retslige stilling. På baggrund af ovenstående analyse vil jeg argumentere for, at grunden til, at Aarhus Kommune kunne tildele denne form for hjælp uden at fratage modtageren hans stemmeret, skyldes fattighavenes aktive og opdragende aspekt. Haverne udgjorde i sig selv ikke en stor værdi, men blev først gennem dyrkning, pasning og høstning til fattighjælp. Hjælpens omfang var eksponentielt knyttet til modtagerens arbejdsindsats og fungerede derved som en form for hjælp til selvhjælp. Arbejdet i haven blev samtidigt set som opfyldelsen af en forpligtelse over for byen 75 Jour.nr. 103-1896, Journalsager til Aarhus Byråds Forhandlinger, AS. 76 Aarhus Stiftstidende, 7.3. 1839.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 article01 article02 article03 article04 article05 article06 context debat01 debat02 debat03 debat04 anmeldelse01 anmeldelse02 anmeldelse03