114 borgerskab, men i kraft af dette. Således påpegede Chresten Espersen eksplicit, at han efter bedste evne forsøgte at leve op til sit ansvar som forsørger: “Jeg vilde helst selv sørge for min Familie, men det er ikke saa let, vi er jo mange”.4 I den vedlagte anbefaling fra arbejdsgiveren C. Langballe og Søn underbygges fremstillingen af Espersen som myndig og selvstændig. Anbefalingen, der tilkendegav at Espersen havde arbejdet på kalkværket i seks år, fremhævede, at han “i den Tid [havde] udvist Ædruelighed og Retskaffenhed og gjort sit Bedste for at ernære sin Familie”.5 I sidste ende vurderede fattigudvalget, på baggrund af denne ansøgning, at Espersen indgik i gruppen af værdigt trængende familieforsørgere og tildelte ham derfor en fattighave.6 Det er med udgangspunkt i fattighaverne i Aarhus Kommune, at denne artikel sætter fokus på forhandlingen mellem den fattige og fattigudvalget. Eftersom fattighaverne udgjorde en mulighed for at modtage offentlig hjælp uden tab af politisk medborgerskab, vil jeg i artiklen argumentere for, at den konkrete forhandling om et stykke havejord afspejler større, principielle forhandlinger om medborgerskab i tiden efter grundlovens indførelse. Hermed fremhæver artiklen, hvorledes grundloven af 1849 fungerede som en lovgivningsmæssig referenceramme, de fattige kunne bruge til at konstituere sig selv som myndige politiske subjekter, der uforskyldt var havnet i nød. 1849-grundlovens paragraf 89 om offentlig forsørgelse blev ordret indført i 1866-grundloven som paragraf 84. Artiklens analyse er inddelt i ?ire hovedafsnit: Første del omhandler udgangspunktet for forhandlingen, dvs. de kriterier som myndighederne opsatte som forudsætning for tildelingen af en fattighave. Anden del undersøger, hvordan disse kriterier blev mødt gennem inddragelsen af anmodninger om fattighaver, mens tredje del viser, hvordan det håndgribelige arbejde med at passe haven kan ses som en måde, hvorpå centrale værdier knyttet til det politiske medborgerskab kunne praktiseres. Eftersom Aarhus Kommune modtog ?lere og ?lere anmodninger om denne form for offentlig fattighjælp, retter sidste del af analysen blikket mod kommunens håndtering af denne stigende efterspørgsel. Først følger dog en skitsering af de teoretiske og metodiske overvejelser, der ligger til grund for artiklen, samt en kort beskrivelse af fattighaverne i Aarhus. FATTIGHJÆLP OG MEDBORGERSKAB Som det analytiske udgangspunkt for denne artikel behandles fattighjælp som en forhandling mellem giver og modtager. Hermed tager artiklen afsæt i nyere britisk fattighjælpsforskning, der gennem et fokus på det relationelle aspekt af fattighjælp har understreget, hvordan fattige foretog strategiske handlinger for at 4 Jf. fodnote 1. 5 Jf. fodnote 1. 6 Jour. nr. 108-1885, Journalsager til Aarhus Byråds forhandlinger, Aarhus Stadsarkiv (herefter: AS).
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 article01 article02 article03 article04 article05 article06 context debat01 debat02 debat03 debat04 anmeldelse01 anmeldelse02 anmeldelse03