8 FORTÆLLINGENS TEORETISKE AFSÆT OG OPERATIONALISERING Studiet af fortællinger, narratologi, opstod fra slutningen af 1960’erne som del af den sprogteoretisk inspirerede strukturalisme, ifølge hvilken en teksts betydning kunne udledes af dens interne strukturer. Strukturalister kortlagde forskellige mere eller mindre fastlagte strukturer fra en grundlæggende relation mellem aktører, handlinger og begivenheder samt tid og rum, til mere komplekse strukturer som aktant- og sommerfuglemodellerne.11 Kognitionsforskere har derimod interesseret sig for, hvordan individer og grupper bruger fortællinger som et redskab til sensemaking, og hvordan fortællinger er performative.12 Det er denne forståelse af fortællinger, der forklarer, hvordan skoleelever kan bruge en bestemt fortælling om Texas til at få deres omverden til at give mening, f.eks. hvad angår tilhørsforhold og betydningen af etniske forskelle. Med kognitionsteoretikeren David Hermans formulering kan “stories function as both (a) a target of interpretation and (b) a means of making sense of experience – a resource for structuring and comprehending the world”.13 En bestemt fortælling kan bruges til at skabe sammenhæng og mening i en narrativ tekst og til at forstå f.eks. en konfrontation på et gadehjørne mellem personer af forskellig etnicitet. Med afsæt i ovenstående formulerer jeg tre pointer, som strukturerer artiklen. Den første pointe handler om fortællingernes temporalitet: Individer, grupper og organisationer bruger fortællinger til at organisere deres erfaringer og erindringer på en sådan måde, at de kan bruge dem til at forstå det de hører, ser og læser i nutiden med henblik på fremtidige holdninger og handlinger. Det betyder, at fortællinger er performative, fordi de kan påvirke aktørers fremtidige praksis og måde at se verden på. Denne pointe udfoldes i afsnittet “Tekst , h is tor ie og fortælling”. Den anden pointe er, at en fortællingsstruktur (relationen mellem aktører, handlinger, tid og rum) kan bruges både til at analysere narrative tekster, sådan som de første narratologer gjorde, og til at analysere ens omverden (Hermans “world” i citatet ovenfor). En historikers kildemateriale er typisk tekster, men med Hermans dobbelte fokus (punkterne a) og b) ovenfor) kan han/hun bruge et fortællingsanalytisk greb også på tekster – og på tværs af tekster – som ikke i udgangspunktet har en narrativ form (f.eks. billeder, arkitektur, monumenter, etc.). Fortællingsstrukturen, dens komponenter og deres sammenhæng bliver præsenteret og eksempli?iceret i afsnittet om “Fortællingens komponenter”. Den tredje pointe er, at når fortællinger betragtes som performative, har det konsekvenser for, hvilke spørgsmål der stilles. Fokus ?lyttes fra studiet af tekster 11 Larsen: ’Strukturalisme’, 114-117. 12 Meister: ’Narratology’, 340; Herman: ’Narrative Theory and the Science of Mind’. Historikeren David Carr ser også fortællinger som performative med særlig fokus på historie. Carr: Time, Narrative, 67. Han refererer dog til common sense og ikke kognitionsteori som afsæt. Carr: ’Narrative Explanation’, 21, 24. 13 Herman: ’Cognitive Narratology’, 30.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 article01 article02 article03 article04 article05 article06 context debat01 debat02 debat03 debat04 anmeldelse01 anmeldelse02 anmeldelse03