EN LØS KANON PÅ GLETSJEREN  SIMON MØLHOLM OLESEN I 1738 indsendte den nederlandske resident i København en klage til konseillet, hvori han fremførte Nederlandenes krav på ?iskeri og handel i Davisstrædet, som landets rederier havde bedrevet i mere end 50 år.1 Anledningen var, at DanmarkNorge siden slutningen af 1720’erne havde gjort fremstød på den vestgrønlandske kyst. Da Christianshåb blev anlagt i 1734 ud til den attraktive Diskobugt, og da danske krigsskibe ?ik kongelig bemyndigelse til at hævde koloniernes territoriale rettigheder i 1736 og 1737,2 var det en rød klud for nederlændernes øjne. I 1739 ?ik de dansk-norske bestræbelser på territoriel konsolidering et stærkt rygstød, da tre dansk-norske kaperskibe tog ?ire nederlandske hvalfangerskibe til prise efter et mindre søslag ud for Jakobshavn.3 I de efterfølgende årtier anlagde de skiftende handelskompagnier uimodsagt ?lere kolonier og udsteder langs med kysten. Trinvist blev grønlænderne afskærmet for den fremmede kontakt, der ifølge kolonimagten virkede forstyrrende på dens befolknings- og handelsregulering.4 Den dansk-norske indsat s for at underlægge sig Grønland i 1700-tallet fulgte to hovedlinjer af ydre og indre konsolidering, der er nært forbundne, men som også potentielt kan forvirre, hvis de anskues enkeltvist . Når Thorkild Kjærgaard i nærværende debatsektion skriver, at Grønland ikke var nogen koloni, fordi middelalderens nordbohistorie ?ik danskerne til at behandle Grønland som et biland og grønlænderne som landsmænd,5 så er der tale om en uhensigtsmæssig adskillelse af hovedlinjerne og urimelig fremhævelse af nogle få delelementer. Kjærgaards fremhævelse og reducering af bestemte elementer inden for den samlede konsolideringsstrategi, krydret med et klassisk og materielt syn på kolonihistorien,6 1 Brev fra den nederlandske resident i København C. G. Coymans til Konseillet, 10. februar 1738. 2 Brev fra Kong Christian VI til deputerede for ?inanserne, 27. januar 1736; Instruks fra Kong Christian VI, 15. marts 1737. Territorialgrænsen blev i 1736-37 udvidet fra nogle få mil t i l 10- 15 mil i omkreds af kolonierne. Sidstnævnte blev gjort til of?iciel politik, da kongen 9. april 1740 udstedte en plakat, der fastslog territorialgrænserne. Jf. Kongelig Plakat angående farten på Grønland, 9. april 1740. 3 Gad: Grønlands historie, 262-269; Gulløv et al.: Grønland: Den arktiske koloni, 80. 4 Selv om de nederlandske søfolk gradvist forsvandt fra de vestgrønlandske farvande i midten af 1700-tallet, så blev deres plads hurtigt udfyldt af britiske hvalfangere, der ivrigt opererede i strædet og langs kysten indtil første halvdel af 1800-tallet. Leinenga: Arctische walwisvangst in de achttiende eeuw; Oslund: ’Greenland in the center’. 5 Kjærgaard: ’Kolonihistorie uden koloni’; Kjærgaard: ’Landsmænd’, 109-118. 6 F.eks. skriver Kjærgaard i sin debatartikel i denne udgave af Temp, at: “Hans Egede gjorde ikke Grønland til en koloni. Tværtimod forhindrede han, […] at Grønland blev en del af den moderne europæiske kolonialismes historie, hvor menuen for den indfødte befolkning i det