debat anmeldelser KOLONIHISTORIE UDEN KOLONI OM GRØNLANDSBINDET I DEN NYE DANSKE KOLONIHISTORIE  THORKILD KJÆRGAARD Da den moderne europæiske kolonialisme tog sin begyndelse midt i 1300-tallet med spaniernes erobring af De Kanariske Øer, senere portugisernes erobring af den nordafrikanske by Ceuta (1415), var Grønland (sammen med Island og Færøerne) en veletableret del af det norske, fra 1380 det dansk-norske, rige. Her var kirker og klostre, her var jagt og ?iskeri langs hele vestkysten op til de nordligste egne, her var et stort, veldrevet sæterlandbrug med får, geder og kvæg, her var tusindvis af bønder, her var stormænd, her var købmænd og gejstlige i stadig kontakt med Norge og resten af Europa, og sådan havde det været siden slutningen af 900-tallet, hvor nordboer under ledelse af Erik den Røde slog sig ned i det dengang folketomme Grønland. For en 1400-tals historiker med en smule fantasi ville det ikke være umuligt at forestille sig, at den europæiske ekspansion, der ikke var tilfældig men skyldtes dybtgående strukturelle forstærkninger af de vesteuropæiske samfund, ville fortsætte længe endnu og med tiden inddrage alle maritime stater, herunder Danmark(-Norge). Heller ikke ville det være umuligt at forestille sig, at en senere tid ville interessere sig for disse begivenheder, og at man i tidens fylde ville se titler som Spansk kolonihistorie, Hollandsk kolonihistorie og Fransk kolonihistorie. Også en dansk(-norsk) kolonihistorie ville kunne komme på tale. Hvad et sådant eventuelt kommende værk ville indeholde lå hen i det uvisse, men én ting kunne man allerede i 1400-tallet være sikker på, nemlig at det ikke ville inkludere Grønland. Uanset hvad fremtiden måtte bringe, ville Grønland – i modsætning til et hvilket som helst afrikansk, asiatisk, amerikansk, australsk eller oceanisk om