kontekst billede RÆV I GALGE  JEPPE BÜCHERT NETTERSTRØM En ræv står på galgens stige. En kat er ved at lægge løkken om halsen på ham, mens andre dyr holder stigen og sikrer, at han ikke stikker af. Sceneriet overvæ- res af dyrenes konge, løven, som har dømt ham til døden. Ræven ser lidt stakkels og fortabt ud, som han står der. Men hvis man kender ham, ved man, at han har fortjent det. Og man ved for øvrigt, at han nok skal klare frisag i sidste øjeblik, for det gør han altid. Ræven i galgen hedder Reinike Foss – eller Reinhart Fuchs, Renard, Reynard the Fox, alt efter om man læser fablerne om ham på dansk, nederlandsk, tysk, fransk eller engelsk. Billedet her er taget fra den første danske udgave, oversat fra tysk af Herman Veiger i København og trykt i Lübeck i 1555 under titlen: En Ræffue Bog / som kaldes paa Tyske Reinicke foss / Oc er en deylig oc lystig Bog met mange skønne Historier / lystige Rim / Exempel / och herlige � igurer / som aldri føre haffuer værid paa Danske / nu Nylige fordanskit aff Hermen Weigere / Borgere udi Cøbnehaffn. Bogens lidt primitive træsnit, som den danske udgiver har hentet i en tysk udgave fra 1539, passer på sin vis glimrende til rævehistoriernes brutale historier og plumpe humor. Et hovedformål var klart at underholde, og 1500-tallets publikum havde smag for den slags groteske, voldelige og seksuelle optrin, som Rævebogen er rig på. Men formålet var også at moralisere. Som titlen siger, indeholder bogen mange ”Exempel”, dvs. moralske anvisninger. Rævebogen er forsynet med omfattende udgiverkommentarer, som udlægger rævehistorierne, så intet burde kunne misforstås.1 1 Møller: En Ræffue Bog.