“KRAGEN VED NOK HVAD SOE DEN SKAL RIDE PAA” FRUENTIMMER-TIDENDEN OG TRYKKEFRIHEDENS FØRSTE DEBAT  ULRIK LANGEN Trykkefrihedsperioden indrammes formelt af to datoer. Den 14. september 1770 udsendtes det reskript, der ?jernede den hidtidige forhåndscensur og indførte ubetinget skrive- og trykkefrihed i Danmark-Norge, mens reskriptet af 20. oktober 1773 knæsatte en række restriktioner, der reelt førte til en væsentlig indskrænkning af trykkefriheden, selvom forhåndscensuren ikke blev genindført. Som det første land i verden indførte Danmark-Norge fra den ene dag til anden ubetinget ytringsfrihed. Men hvordan indledtes perioden i praksis? Hvordan kan man iagttage overgangen fra en offentlighed underlagt censur og en ny offentlighed bygget på fuldstændig trykkefrihed? Ændringen kan studeres i FruentimmerTidenden, der var et af de tidsskrifter, hvis udgivelse påbegyndtes nogle år inden skrivefrihedens indførelse og vedblev at udkomme et stykke ind i trykkefrihedsperioden. Tidsskriftet forandrede sig med trykkefriheden og omlagdes til slut for at tilpasse sig den ny offentlighed. Dertil var der det særlige, at tidsskriftet eksplicit erklærede at være skrevet til kvinder og – i teorien – af kvinder. Hvilken betydning havde trykkefrihedens indførelse for denne redaktionelle linje? Jeg vil i det følgende undersøge en hidtil overset debat, der startede i Fruentimmer-Tidenden, og som er særligt illustrativ for overgangen til trykkefrihed. Den er præget af de første spæde forsøg med den nye frihed og afspejler – eller snarere skaber – samtidig forestillinger om et kvindeligt publikum og førtes af to mandlige skribenter, der brugte ?iktive kvindelige forfatterstemmer. Denne trykkefrihedsperiodens første meningsudveksling udspillede sig som en diskussion om køn og moral, men handlede også om selve hensigten med trykkefriheden, dvs. hvilken type skrifter og hvilket indhold, der burde eller ikke burde udsendes for “at angribe Misbruge og lægge Fordomme for Dagen”, som det hed i trykkefrihedsreskriptet.1 1 Reskriptet lød i sin helhed: “Vi holde fuldkommeligen for, at det er saavel skadeligt for Sandheds upartiske Undersøgning, som og hinderligt i at oplyse de ældre Tiders Vildfarelser og Fordomme, naar redeligen sindede og for det almindelige Vel samt deres Medborgeres sande Bedste nidkjære Patrioter skulle formedelst Persons Anseelse, Befalinger eller forudfattede Meninger skrækkes fra eller forhindres at skrive frit, efter deres Indsigt, Samvittighed og Overbevisning, samt at angribe Misbruge og lægge Fordomme for Dagen; og