TROPOLOGISK FORTÆTNING HAYDEN WHITES HISTORIETEORI  JAN PEDERSEN Hayden Vernon White (1928-2018) vakte i sin tid berettiget opsigt med sin monogra?i Metahistory. The Historical Imagination in Nineteenth-Century Europe (1973), hvor han argumenterede for, at den historiske narrativ er en litterær sproghandling, som ligger tæt op ad ?iktionsværket. Nogle var begejstrede, andre forargede; de ?leste dog uberørte. I dag, et lille halvt århundrede senere, er der enighed om, at White forandrede dagsordenen for historiogra?i og historie?iloso?i, ligesom han ?ik ind?lydelse på litteratur- og videnskabsteori. Mange af hans artikler og essays er samlet og udgivet i bøger,1 han har turneret verden rundt som forelæser, ?igureret på pensum for teorikurser på universiteterne, og hans navn dukker med sikkerhed op, når man konsulterer faglige håndbøger og oversigtsværker. I The Routledge Companion to Historical Studies, en mini-encyklopædi over postmoderne, linguistic turn-orienteret historieteori, står White som den centrale skikkelse.2 Konceptet for tidsskriftet Rethinking History: The Journal of Theory and Practice, udgivet siden 1997, er også i stort omfang inspireret af hans tilgang. White har i den forstand været skoledannende, hvilket man kun kan sige om få, men han blev aldrig kaldet til at virke ved noget stort amerikansk universitets afdeling for historie. Han forblev professor ved mere marginale, om end velrenommerede institutioner. Måske virkede det potentielt destabiliserende outsiderblik på historiefaget, han anlagde, upassende i de mest prestigiøse miljøer.3 WHITE-RECEPTIONEN I DANMARK I Danmark stod Bernard Eric Jensen i 2003 for den hidtil mest grundige, kritisk diskuterende oversigt over Whites teoretiske position.4 Den første substantielle henvisning til White i en dansk forskningsartikel skete formentlig i 1988, i Lis Møllers publicerede licentiatforelæsning om psykoanalytisk metode i litteraturvidenskaben.5 Det var ligeledes en litterat, Hans Hauge, der lancerede den bredere debat. Hauges udlægning: at historie ikke besad nogen privilegeret status som 1 White: Tropics of Di scours (1978); White: The Content of the Form (1987); White: Figural Realism (1999); White: The Fiction of Narrative (2010). Whites sidste essaysamling blev The Practical Past (2014). 2 Munslow: Routledge Companion to Historical Studies. 3 Roth: ’Undisciplined and Punished’, 122; Vann: ’The Reception of Hayden White’, 143, 146- 148. 4 B.E. Jensen: Historie, 155-158, 270-272, 331-335. 5 Møller: ’Historisk sandhed’, 76, 79.