KRIMINALITETENS KULTURHISTORIE Tyge Krogh, Louise Nyholm Kallestrup og Claus Bundgård Christensen (red.): Cultural Histories of Crime in Denmark, 1500 to 2000 London: Routledge 2018, 280 s. Den 16. marts 1751 indgav en ung tjenestepige en tyverianklage til Københavns inkvisitionskommission. Få uger forinden var en sort kyse forsvundet fra hendes kammer, og kort efter så hun den igen, nu på hovedet af en kvinde i nabolaget. Konfronteret med dette forklarede denne, at hun havde købt den af en anden kvinde ved navn Ulrica, der var gift med en tysk lejesoldat ved navn Johann Götte. Forhørsdommeren ved inkvisitionskommissionen, Erhard Mechlenburg, ?ik under trusler om tortur hurtigt Götte og Ulrica til at tilstå. Undersøgelsen afdækkede et tyvenetværk på i alt 16 soldater. Adskillige københavnere blev a?hørt og måtte indrømme, at de havde købt varer af Ulrica, der foregav at optræde som civil, da al handel med soldater eller deres hustruer var strengt forbudt. 14 af dem optrådte decideret som hælere. Soldaterne stjal, og Göttes kone sørgede for, at tyvekosterne i en række tilfælde blev afsat. Nogle gange blev der stjålet madvarer, som Ulrica tilberedte til ?lere af soldaterne. Sagen blev kendt i offentligheden. Ifølge en samtidig vise skulle den 38-årige Götte sammen med to andre soldater fra banden, Spendler og Goffein, have spillet terninger om, hvem af de tre, der skulle i galgen.1 Spendler blev den uheldige, da de to andre blev modtaget som kagstrøgne livstidsfanger i Stokhuset i marts 1752. Götte blev benådet og forvist til Rostock i 1759. Göttes “bande”, hvis man da kan betegne den sådan, var et af ?lere tyvenetværk blandt soldater i 1700-tallets København. Det afdækker Tyge Krogh i sit bidrag til en ny antologi, Cultural Histories of Crime in Denmark, 1500 to 2000. I disse år er kriminalitetshistorie i fremgang. Det gælder også i Danmark. Interessen for kriminalitet er naturligvis ikke ny. Tidligere har historikere og forfattere som Hugo Matthiessen, Einer Mellerup og S. Tage-Jensen skrevet om alt, lige fra prostituerede og lommetyve til de helt store forbryderhistorier.2 Men kriminalitetshistorie er i dag blevet et mere systematisk forskningsfelt for social- og kulturhistorikere.3 Bogen er et produkt af arbejdet i et kriminalitetshistorisk netværk, der siden 2014 har samlet en række danske historikere for, med redaktørernes ord, at afsøge fælles temaer og udvikle en samlet forståelse af kriminalitetens kulturhi1 Anonym: En andægtig Sang over de 3 arme Syndere Navnlig Gøtte, Spendler og Loffend d. 23. Febr. 1752. Formedelst mange begangne Tyverier skal som Hoved-Mænd spille om Galgen. 2 Der er tale om bidrag, der stadig inspirerer til kriminalitetshistoriske undersøgelser i dag, se Jarlskov: Lov og orden; Duedahl og Langen (red.): Nattens gerninger. 3 For en introduktion til den internationale historiogra?i, se Knepper: Writing.