24 Trods dette fokus på følelsers rolle i og for civilforsvarets aktiviteter, var den modsatte tendens fremherskende: En kynisk, rationel analyse, hvis strategi var at undgå følelser i analysen af scenarier for atomkrig. Strategien var tilsyneladende bevidst. I 1954 udtalte Civilforsvarsstyrelsens direktør Arthur Dahl således i Information, at befolkningens mismod eller apati i forhold til civilforsvaret skulle bekæmpes med faktuel viden. Det indebar, at problemerne måtte betragtes ”koldt og nøgternt”, og at man ikke lod sig skræmme.33 Det interessante her er bevidstheden om atomfrygtens eksistens og dens mulige, negative effekt på den viljestyrke, der skulle sikre samfundets overlevelse i den totale krig. Atomfrygten blev anskuet som en forhindring i Ben Andersons forstand, og samfundets moral eller viljestyrke blev dernæst, og i lyset af den opnåede viden, et mål for styring eller kontrol. Den kolde og nøgterne tilgang i analysearbejdet er særligt bemærkelsesværdig i lyset af den stigende offentlige interesse for og usikkerhed om virkningerne af brintbomben, der fulgte i kølvandet på den amerikanske ’Castle Bravo’-test på Bikini-atollen i foråret 1954.34 Hvor de amerikanske myndigheder umiddelbart efter afslutningen på 2. verdenskrig havde gjort information om atomvåben tilgængelig, var det i løbet af 1950’erne mere vanskeligt for danske og andre vestlige myndigheder uden egne atomvåbenprogrammer at sikre sig adgang til detaljeret og pålidelig information. Det betød, at Civilforsvarsstyrelsens arbejde ofte baserede sig på udgivelser fra The United States Atomic Energy Commission (AEC), særligt The Effects of Atomic Weapons (1950) og The Effects of Nuclear Weapons (1957). Dette informationsgrundlag blev til tider nævnt, f.eks. i fodnoter før påbegyndelsen af analysen, og Arthur Dahl var eksempelvis i 1954 meget åben om civilforsvarets manglende viden om brintbombens effekter.35 Kvaliteten af denne type information blev i stigende grad genstand for offentlig opmærksomhed. De amerikanske myndigheders oplysninger om de risici radioaktivitet, og i særdeleshed radioaktivt nedfald fra brug af kernevåben, indebar, blev efter udviklingen af brintbomben betvivlet eller modsagt af fremtrædende amerikanske og europæiske videnskabsmænd. Mod slutningen af 1950’erne førte netop dette spørgsmål til stiftelsen af Campaign for Nuclear Disarmament (CND) i Storbritannien og The Committee for a Sane Nuclear Policy (SANE) i USA – bevægelser der med krav om stop for prøvesprængninger opnåede betydelig offentlig omtale og satte fokus på effekterne af kernevåben og de langsigtede konsekvenser af radioaktivt nedfald i forhold til forurening og en mulig påvirkning af den menneskelige arvemasse. 33 ”Brintbomben og vort civilforsvar”, Information, 2. april 1954, 3. 34 Bravo testen fandt sted den 1. marts 1954 og var ca. 750 gange kraftigere end Hiroshimabomben. På grund af fejl i beregningerne af dens størrelse og de meteorologiske forudsigelser spredte det radioaktive nedfald sig over et større område end forventet. I løbet af marts måned udviklede sagen sig til en verdensomspændende nyhed, ikke mindst på grund af sagen om nedfaldets effekter på besætningen på en japansk ?iskerbåd. 35 ”Brintbomben og vort civilforsvar”, Information, 2. april 1954, 3, 7.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 temp 191 temp 192 temp 193 temp 194 temp 195 temp 196 temp 197 temp 198 temp 199 temp 200 temp 201 temp 202 temp 203 temp 204 temp 205 temp 206 article01 article02 article03 article04 article05 article06 article07 article08 context anmeldelse01 anmeldelse02 anmeldelse03 anmeldelse04