137 de arbejdsløse”.54 På den måde blev de passive elementer i beboernes forestillede hverdag fremhævet og de?ineret gennem negative emotionelle værdier som trøstesløshed, tristhed og rastløshed. Passiviteten og de dertilhørende emotionelle værdier kom med andre ord til at repræsentere en negation af den trivsel og velvære, som byggeriet planmæssigt skulle indbyde til. Denne modsætning kom bl.a. til udtryk i beboernes forsvar for Gellerupplanen. Den hverdag, som de skrivende beboere mente, at de havde, var nemlig fyldt med aktiviteter, og problemet var snarere det modsatte. Børnene havde slet ikke tid til at lave lektier på grund af de mange forskellige aktiviteter, som blev udbudt i Gellerup.55 Generelt argumenterede beboerne for, at de var ”tilfredse med omgivelser, fællesfaciliteter, aktiviteterne og beboer-demokrati i området”, og netop paraden af fællesarrangementer og fritidsaktiviteter, som var muliggjort af fællesrum, svømmehallen og delevenlige udeområder mellem blokkene, viser, hvordan en aktiv og social tilværelse uden for arbejdslivet var et tilstræbelsesværdigt ideal.56 Beboernes kamp for at afværge denne fremstilling vidner dermed om, at arbejdsløshed, lediggang og det aktivitetsløse liv var forbundet med et enormt socialt stigma, og der måtte derfor ikke herske tvivl om, at Gellerupplanen skabte sunde, aktive og sociale samfundsborgere. Vendes blikket mod arbejdsmarkedet, lå arbejdsløsheden i 1978 på omkring 6-8 pct.57 Tallene skal forstås i konteksten af den velfærdsstigning og optimisme, som havde præget Danmark i 1960’erne. I den periode var det danske samfund i høj grad præget af en forestilling om, at arbejdsløshed var et fortidsfænomen, idet man i fremtidens driftige og planlagte samfund kunne organisere sig ud af egentlig arbejdsløshed.58 Denne forventning afspejlede sig bl.a. i Gellerupplanens prioritering af kollektive kvadratmeter, der skulle understøtte en adækvat udfoldelse af fritidslivet. Oliekrisen i 1973 og de efterfølgende krisetider satte imidlertid en effektiv stopper for den type af forestillinger, og arbejdsløshed blev dermed igen sat i scene som et betydeligt samfundsproblem.59 Som den tyske historiker Christiane Reinecke har vist, spillede de såkaldte ”urban badlands” i byernes periferi en central rolle i genopdagelsen og konstruktionen af sociale problemer som arbejdsløshed og fattigdom i de ellers velhavende vesteuropæiske samfund i 1970’erne.60 Ifølge Reinecke blev særligt de modernistisk inspirerede boligområder “the ultimate signi?ier of an 54 En kirke i beton, 23.10.1978: 00.09.08 - 00.10.33 min. 55 Lands-Avisen Aktuelt 6.11.1978: ’Gellerup er ikke et Sodoma’. 56 Jyllands-Posten 2.11.1978: ’Folk i betonbyggeri har det langt bedre, end mange tror’. 57 Danmarks Statistisk: http://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=3189& sid=halvtres (30.8.2017), 16. 58 F.eks. Hansen og Jespersen (red.): Samfundsplanlægning i 1950’erne; Jørgensen: ’Planlagt velfærd’. 59 F.eks. Petersen, Petersen og Christiansen (red.): Dansk Velfærdshistorie, 525. 60 Reinecke: ‘Localising the Social’.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 temp 191 temp 192 temp 193 temp 194 temp 195 temp 196 temp 197 temp 198 temp 199 temp 200 temp 201 temp 202 temp 203 temp 204 temp 205 temp 206 article01 article02 article03 article04 article05 article06 article07 article08 context anmeldelse01 anmeldelse02 anmeldelse03 anmeldelse04