11 Følelsers betimelighed eller mangel på samme er stærkt a?hængig af den konkrete sociale og rumlige20 kontekst også inden for det, der kunne betegnes som et enkelt følelsesfælleskab. Desuden er det ofte sådan, at hverken den kollektive vurdering eller den enkeltes følelsesmæssige erfaring er helt entydig. Empati med en nazist ville eksempelvis være moralsk tvivlsom i de ?leste sammenhænge i nutidens Danmark. Men i forbindelse med de stort anlagte simulationer af 2. Verdenskrig er netop indlevelse i nazisters situation en nødvendighed og derfor acceptabelt – i hvert fald næsten. Det viser Anne Brædder i sit bidrag, hvori hun også argumenterer for, at de reenactere, der frivilligt imiterer tyske soldater, og dermed repræsenterer ”det onde” i fortidssimulationerne, er tvesindede i forhold til rollen, de indtager. At tage ”det følelsesbetændte hagekors” på kroppen er en emotionelt ambivalent oplevelse. Brædders artikel illustrerer en anden pointe om de ambivalente og uønskede følelser: De kan være vanskelige for forskeren at identi? icere, fordi kilderne – uanset om de som i Brædders tilfælde er konstitueret af deltagerobservation og interviews, eller om de er gravet frem fra en arkivkasse, i sagens natur ofte undviger en eksplicitering af disse følelser. Som følelseshistoriker må man derfor ofte træffe nogle svære teoretisk-metodiske valg om, hvordan man kan a?kode og kategorisere andre menneskers følelser, når de ikke selv åbenlyst gør det. DET FORKASTELIGE BLIVER ACCEPTABELT, MENS DET GODE BLIVER DÅRLIGT At følelsesmæssig kon?likt, forhandling, variation og ambivalens præger kulturelle sammenhænge og sammenstød kan formentlig være med til at forklare historiske forandringer i følelsesnormer og -erfaringer. Der ?indes mange eksempler på, at følelser, der tidligere var attråværdige eller nyttige i en given kontekst, over tid er blevet upassende eller forkerte. Peter Stearns har i sin analyse af amerikansk anvisningslitteratur fra midten af 1800-tallet til midten af 1900-tallet vist, at vrede gik fra at være en ønskelig maskulin følelse blandt drenge til at være ildeset adfærd: ”The angry boy, once prized as a spirited lad demonstrating his de?iance of sissy qualities, had become a family menace”.21 I løbet af relativt få årtier var koblingen mellem vrede og ideel maskulinitet således blevet nedbrudt. I en anden undersøgelse har Stearns vist, at jalousi i USA gik fra at være en forventelig følelse blandt mænd, til i det 20. århundrede at være problematisk blandt både mænd og kvinder og ikke mindst mellem søskende.22 20 Benno Gammerl har foreslået begrebet (lånt fra William Reddy) ”emotional styles” til at betegne følelsespraksissers rumligt forankrede karakter. Gammerl: ’Emotional Styles’. 21 Stearns: ‘Girls, Boys, and Emotions’. 22 Stearns: Jealousy. For endnu et eksempel på kulturel revurdering af en følelse, se Stearns og Haggerty: ‘The Role of Fear’.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 temp 191 temp 192 temp 193 temp 194 temp 195 temp 196 temp 197 temp 198 temp 199 temp 200 temp 201 temp 202 temp 203 temp 204 temp 205 temp 206 article01 article02 article03 article04 article05 article06 article07 article08 context anmeldelse01 anmeldelse02 anmeldelse03 anmeldelse04