125 De store almennyttige boligområders problematiske karakter er ofte blevet forbundet med spørgsmål om immigration, etnicitet og integration. Indledningsvist er det derfor værd at bemærke, at selvom udfordringer med bl.a. pakistanere blev italesat i 1978 i forbindelse med Ishøjplanen,5 boede der samme år i omegnen af 50 tyrkiske arbejdsmigrantfamilier i Gellerupplanen uden at disse mennesker vakte opsigt eller blev fremstillet som problematiske, hverken da udsendelsen rullede over skærmen eller i den efterfølgende debat.6 I en samtidspolitisk kontekst er det derfor væsentligt at adskille det nuværende ghetto-prædikat fra 1970’ernes spaltekrig, hvor sagens kerne handlede om Gellerupplanens negative påvirkning af alle slags beboere og deres følelsesliv. Gellerupplanen var med andre ord allerede et problematisk sted i den offentlige bevidsthed, inden mennesker med anden etnisk baggrund end dansk udgjorde en majoritet blandt områ- dets beboere. I medierne og blandt politiske beslutningstagere bliver Gellerupplanen i dag således ofte fremstillet som problematisk og associeret med negative følelser så- som utryghed og frygt. Men på trods af, at de modernistisk inspirerede boligområder længe har været genstand for den type af opmærksomhed, er deres tidlige kulturhistorie, og mere speci?ikt ‘forfaldshistorie’, relativt underbelyst inden for både by-, velfærds- og indvandringshistorie.7 Det synes derfor oplagt i et temanummer om negativt evalueret emotionalitet at stille skarpt på, hvordan Gellerupplanen er blevet formet gennem uønskede og grimme emotionelle forestillinger og repræsentationer. Artiklen undersøger, hvordan Gellerupplanen blev et problematisk sted, da dets miljø og materialitet – byggeriets beton – i løbet af 1970’erne kom i søgelyset for at understøtte uønskede følelser og utiltalende social adfærd. Vi ønsker på den måde at afprøve et følelsesmæssigt perspektiv i Gellerupplanens historiske tilblivelsesproces som ‘sted’ i den danske offentlighed fra 1960’erne til slutningen af 1970’erne. Undersøgelsen kredser dermed om spørgsmål som: Hvilke billeder blev tegnet af Gellerupplanen som sted før og efter udsendelsen “En kirke i beton”? Hvordan blev forholdet mellem Gellerupplanens spatialitet og beboernes følelsesliv portrætteret i debatten? Hvilke grimme og upassende følelser mente man, at stedet fordrede? Og hvem forestillede man sig var særligt påvirkelige over for stedets negative ind?lydelse? Artiklens hovedfokus er på den debat, som ?jernsynsudsendelsen “En kirke i beton” afstedkom i efteråret 1978, idet debatten netop kredsede om, hvilke emo5 Se Ishøj Kommune: Indvandrerrapport II. 6 Boligen 1979: “Boligafdeling med lokal service for sociale problemer”, 32-33. 7 Gellerupplanens tidlige historie er primært blevet behandlet i lokalhistoriske og arkitekturhistoriske undersøgelser. Se f.eks. Paludan (red.): Århus Bys Historie; Nygaard: Tag over hovedet; Gaardmand: Dansk Byplanlægning. Der ?indes dog få eksempler på undersøgelser, der tilgår de almennyttige boligområders historie fra et kulturgeogra?isk perspektiv. Se f.eks. Mazanti: Fortællinger fra et sted.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 temp 191 temp 192 temp 193 temp 194 temp 195 temp 196 temp 197 temp 198 temp 199 temp 200 temp 201 temp 202 temp 203 temp 204 temp 205 temp 206 article01 article02 article03 article04 article05 article06 article07 article08 context anmeldelse01 anmeldelse02 anmeldelse03 anmeldelse04