8 trykt af Dronning Margrethe 1., hvis ene side var præget med et billede af hendes køn, blev benyttet til at stimulere foragt, hån og afsky over danskerne. Disse fø- lelser var altså hverken tabuiserede eller ubehagelige, men derimod så at sige ladede med negativitet over for objektet. Det politiske følelsesarbejde indebar desuden en implicit regulering af kvindelighed og mandlighed, idet det udfordrede dronningens kønsidentitet. FORKERTE FØLELSER OG SOCIAL GRÆNSEDRAGNING Det var ikke kun i det tidligt moderne Sverige, at følelser og køn var uløseligt forbundet. Historikere og antropologer har påpeget, at hvad der opfattes som ønskelig eller ikke-ønskelig følelsesmæssig opførsel ofte er stærkt kønnet – og at de må- der, hvorpå mennesker ”gør” følelser, er med til at definere deres kønsidentitet.10 Ute Frevert har fremhævet ?lere eksempler. Raseri, pointerer hun således, blev i 1700-tallets Europa forstået som en maskulin følelse, der var forventelig blandt mænd i de øvre samfundslag og i de rette sammenhænge. Blandt kvinder var det imidlertid en fæl følelse, der blottede dem som ikke-feminine. Raseri kunne endda forpeste modermælken til fare for de diende spædbørn.11 For kvinder var raseri med andre ord en potentielt farlig kraft, der måtte elimineres, hvis man skulle leve op til kønsidealerne. Seksuelt begær, der ikke rettede sig, som det ifølge tidens normer burde, kunne ligeledes udfordre et menneskes kønsidentitet. I dette temanummer viser Cecilie Bønnelyckes analyse af Sædelighedsskandalen i København 1906-7 blandt andet, at det mandlige homoseksuelle begær blev kon?igureret som en grim følelse, samt at dette fejladresserede begær i smudspressen blev kædet sammen med en anfægtelig mandlig identitet.12 Man kan med andre ord iagttage en vekselvirkning mellem regulering af køn og regulering af følelser. Mere grundlæggende kan man forstå udgrænsningen af forkerte følelser som en afgørende dynamik i social grænsedragning og hierarkisering.13 I deres analyse af følelsesdiskurser i missionstidsskrifter fra 1800- og 1900-tallet har Jane Haggis og Margaret Allen således argumenteret for, at missionærerne her etablerede transnationale følelsesfællesskaber, der hvilede på tydelige, om end ustabile, eksklusioner af ikke-kristne, koloniserede mennesker. Denne eksklusion afhang blandt andet af fremstillinger af hinduer som emotionelt fattige og ude af stand til at føle rigtigt – modsat de hvide kristne, hvis tro og moral understøt10 Om følelser som praksis eller noget, vi gør, se f.eks. Monique Scheer: ‘Are Emotions a Kind of Practice’. Om følelser og køn, se f.eks. Peter N. Stearns: ‘Girls, Boys, and Emotions’; Coontz: Marriage. 11 Frevert: Emotions in History, 95ff. 12 Judith Butler peget på samme dynamik. Se f.eks. Butler: Gender Trouble, 9-44. 13 Sara Ahmeds teoretiske re?leksioner over følelsernes politik har været toneangivende, herunder ikke mindst analysen af, hvordan følelser generelt medvirker til at etablere fællesskaber baseret på emotionel eksklusion. Se især Ahmed: The Cultural Politics of Emotion.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 temp 191 temp 192 temp 193 temp 194 temp 195 temp 196 temp 197 temp 198 temp 199 temp 200 temp 201 temp 202 temp 203 temp 204 temp 205 temp 206 article01 article02 article03 article04 article05 article06 article07 article08 context anmeldelse01 anmeldelse02 anmeldelse03 anmeldelse04