FORTIDSBRUG OG FØLELSER REENACTERES FORTIDSSIMULATIONER OG HÅNDTERING AF 2. VERDENSKRIG  ANNE BRÆDDER Så er man så ude til et offentligt træf, og man står ude ved bilen og venter på et værelse til at klæde om, ikke også? Så første gang man kommer ud: Man har støvler på, der larmer, og så hjelm på ... Det er en meget speciel oplevelse, for man ved jo, at man har sandsynligvis tre svastika på – bælte, bryst og blød hovedbeklædning. Og så tænker man jo meget på, hvad man gør.1 Sådan beskrev Jens, hvordan han oplevede det første gang, han var klædt ud som tysk soldat ved en offentlig 2. verdenskrig-reenactmentevent. Med udtalelsen giver Jens udtryk for to interessante aspekter ved 2. verdenskrig-reenactment, som skal forfølges i denne artikel. For det første fremhæver han hagekorsene ved sin udklædning. De gør oplevelsen af at være klædt ud som tysk soldat til en ”speciel oplevelse”, kalder han det. Historikeren Bernard Eric Jensen, der beskæftiger sig med historiebevidsthed og fortidsbrug, har peget på, at mennesker kan knytte positive såvel som negative følelser til fortider.2 Jens’ oplevelse af at have hagekors på tre forskellige steder på kroppen har netop at gøre med, at fortider kan være følsomme i nutidige sammenhænge, og at 2. verdenskrig er en følsom fortid. Den er, hvad man med Jensens ord kan betegne som en vanskelig fortid,3 fordi mennesker især knytter særdeles negative følelser til denne fortid, der er uløseligt forbundet med folkedrabet Holocaust og den nazistiske og racistiske ideologi og førte politik. At 2. verdenskrig er og længe har været en kon?liktfyldt og følsom erindring i dansk sammenhæng, er også påvist i anden forskning, der dog ikke har 2. verdenskrig-reenactment som fokus.4 Hagekorsene på Jens’ påklædning er symbolet på 2. verdenskrig som den følelsesmæssigt vanskelige og ubekvemme fortid. Det andet aspekt i citatet, jeg vil henlede opmærksomheden på, er Jens’ påpegning af, at hagekorsene har den disciplinerende effekt, at han tænker mere 1 Jens 5. juli 2014. 2 Jensen: ‘Ondt i historien’, 16. 3 Jensen: ‘Ondt i historien’, 15f. 4 Besættelsestiden som kollektiv erindring (1998) af Bryld og Warring indeholder ?lere eksempler op gennem det 20. århundrede, og senest viser Warring også i introduktionen til sin genudgivelse af Tyskerpiger (2017), hvor følsomt et emne kvinders romantiske og seksuelle relationer med tyske soldater under besættelsestiden var selv over 50 år efter krigens afslutning.