”DE UAPPETITLIGSTE FYRE” – OM FØLELSERNES ROLLE I DÆKNINGEN AF SÆDELIGHEDSSKANDALEN 1906-1907  CECILIE BØNNELYCKE Om natten den 25. juli 1906 blev to mænd arresteret i en baggård i Tordenskjoldsgade i København. Ikke umiddelbart en videre bemærkelsesværdig sag; de to var under mistanke for at ville begå indbrud, da den ene var blevet set bærende på, hvad der lignede et brækjern. Men da de to mænd blev a?hørt på politigården, viste det sig at være alt andet end en rutinesag om simpelt indbrudstyveri. De to mænd tilstod under forhøret at have befundet sig i baggården for at begå uterlighed med hinanden – de var altså på et seksuelt stævnemøde. Brækjernet viste sig at være en buket nelliker, som den ene havde med til den anden. Det viste sig også, at begge mænd tidligere havde taget betaling for seksuelle ydelser til andre mænd, og at de havde forbindelser til andre mandlige prostituerede.1 I optrevlingen af de to mænds forbindelser blev en række andre mandlige ”hanskøger” angivet, og efterhånden dannede der sig et billede af et mandligt homoseksualitets- og prostitutionsmiljø i København.2 Arrestationen af de to mænd i Tordenskjoldsgade i august 1906 satte gang i det, der skulle blive kendt som Sædelighedsskandalen. Sex mellem mennesker af samme køn var, hvad end det foregik med eller uden betaling, juridisk set ulovligt på dette tidspunkt, men var også i høj grad socialt utilladeligt og stigmatiserende. Arrestationerne af de homoseksuelle og prostituerede mænd var derfor gefundenes Fressen for redaktørerne på de på dette tidspunkt nye og meget populære, sensationssøgende aviser, der gik under samlebetegnelsen ”smudspressen”, og hvis kernestof var personlige skandaler af økonomisk eller seksuel karakter.3 Fra efteråret 1906 ?lød smudsaviserne over med artikler om mænd, der havde sex med andre mænd, og bidrog til at gøre Sædelighedsskandalen til netop en offentlig skandale. Smudsaviser som Middagsposten, Aftenbladet og Ekstra Bladet udtrykte stærke, men også ambivalente følelser i skildringerne af skandalens ho1 Lützen: Byen Tæmmes, 405. 2 Artiklen bygger på og præsenterer de væsentligste pointer og resultater fra forfatterens kandidatspeciale. Se Bønnelycke: ’Storbyens Allerlaveste Kryb’. 3 For en grundigere indføring i smudspressen og dens udvikling på Sædelighedsskandalens tid, se f.eks. Bønnelycke: ’Storbyens allerlaveste Kryb’, 9-11; Ørvad Andersen et al. (red.): Massekommunikation og offentlighed, 97-98; Søllinge og Thomsen: De danske aviser, bd. 2, 102 og 172.