FORBUDTE, FARLIGE OG FRASTØDENDE FØLELSER  KAREN VALLGÅRDA Nogle følelser – såsom skyld, skam eller ydmygelse – kan være ubehagelige, men bliver ikke nødvendigvis opfattet som moralsk forkastelige. Andre følelser – eksempelvis misundelse eller fejladresseret begær – kan blive dømt upassende eller afvigende, uden at de nødvendigvis i sig selv er ubehagelige. I nogle sammenhænge kan dyrkelsen af uønskede eller ?jendtlige følelser – såsom frygt eller foragt – mobiliseres til at understøtte forskellige politiske dagsordener.1 For den enkelte kan ”grimme” følelser medføre handlingslammelse eller omvendt, skærpet modstand mod magtudøvelse.2 Det er negative følelser i alle disse betydninger og forhold, som vi i dette temanummer ønsker at granske. Hvornår bliver en følelse ukomfortabel eller anstødelig, og hvad er sammenhængen mellem det ukomfortable og det anstødelige? Hvordan kan vi forstå eller forklare forekomsten af de uacceptable følelser på individ- eller samfundsniveau? Hvilke roller spiller de negative følelser i sociale relationer og i politiske regimer? Hvad betyder omgivelsernes vurdering af følelsesmæssig adfærd for dennes potentiale som transformerende kraft? Temanummeret handler altså dels om, hvordan nogle følelser bliver udgrænset som forbudte eller frastødende, dels om hvordan negative følelser er blevet kultiveret eller instrumentaliseret. Hvordan vi kategoriserer, vurderer og erfarer følelser ændrer sig over tid og sted. Det samme gør måderne, hvorpå følelser indgår i sociale, politiske og juridiske forhold. Historikere har med deres forståelse for de historiske omstændigheders betydning for et fænomens speci?ikke gestaltning derfor meget at bidrage med til forståelsen af de negative følelser. Ligeledes kan historikeres opmærksomhed på forandring over tid være nyttigt i analysen af disse følelsers fundamentale historicitet. 1 Ngai: Ugly Feelings; Bendix (red.): Rage, Anger and Other Don’ts; Scheer og Gammerl: ‘Feeling Differently’. 2 Dermed bygger vi videre på de seneste årtiers forskning i følelsernes historie. For en ny og god introduktion til feltet, se Rob Boddice: The History of Emotions. Forfatterne opererer med forskellige forståelser af, hvad en følelse (og dermed følelseshistorie) er. For et hurtigt indblik i den omfattende debat om netop de?initionen af følelser, se Vallgårda: ‘Følelseshistorie’.