INDIEN – TRANQUEBAR, SERAMPORE OG NICOBARERNE Niels Brimnes, Esther Fihl, Erik Gøbel, Helle Jørgensen, Søren Mentz, Simon Rastén, Louise Sebro og Asger Svane-Knudsen Indien – Tranquebar, Serampore og Nicobarerne Gads Forlag 2017, 411 s. På et hidtil upåagtet sted langs Coromandelkysten i Den Bengalske Havbugt grundlagde Ove Giedde i 1620 kolonien Tranquebar. Kolonien blev til på den dansk-norske konges initiativ i regi af Ostindisk Kompagni med det formål at udnytte sejlruten syd om Afrika til at drive handel på Orienten. Mod en årlig tribut tillod nayaken (fyrsten) af Thanjavur kompagniet at befæste landsbyen Tranquebar, beskatte bønderne i oplandet og drive handel. I 1755 oprettede kompagniet (nu Asiatisk Kompagni) en ny handelspost længere nordpå i landsbyen Serampore på Hooghly-?lodens bredder. Serampore nød godt af at ligge tæt på Calcutta og andre europæiske handelsposter. Mod slutningen af 1700-tallet var handelen særlig pro?itabel, men ofte også lovstridig. For eksempel sejlede danske skibe frem til 1784 kinesisk te til Færøerne til indsmugling i Storbritannien udenom en høj britisk toldmur. I en længere periode tog danskere i Serampore og i Tranquebar sig godt betalt for at overføre private formuer af tvivlsom oprindelse for britiske købmænd i Calcutta og Madras til deres partnere i Storbritannien via et sindrigt system af veksler. Denne remittering var i strid med britisk lovgivning, der søgte at kontrollere de kompagniansattes private handel. Endelig udnyttede Danmark sin status som neutralt land til at udstede søpas til krigsførende landes skibe, som under dække af neutraliteten – så- kaldt ”camou?lage” - kunne fortsætte deres handel. Denne ?lorissante periode berigede København, men førte også til fallit for mange københavnske investorer. Perioden sluttede endegyldigt med briternes bombardement af København og ranet af den danske ?låde i 1807. Briterne overtog kontrollen med Tranquebar og Serampore i hhv. 1801 og 1808, men administrerede kolonierne på en meget nænsom måde. Danskerne var at betragte som ”krigsfanger på æresord” og kunne fortsætte deres virke eller gå i britisk tjeneste. Efter nogle år leverede briterne begge kolonier tilbage, men i 1845 a?hændede Danmark alligevel sine indiske besiddelser til Storbritannien for 1.125.000 rigsdaler. Nicobarerne beliggende langt ude i Den Bengalske Havbugt var derimod stadig på danske hænder, og i 1845 forsøgte man at genoprette en handelsstation i øgruppen. Projektet mislykkedes. Dødeligheden var ekstrem høj blandt europæ-