45 Fra 1840’erne begyndte anlæggelsen af jernbaner i det danske helstatsmonarki. September 1844 åbnede jernbanestrækningen Altona-Kiel i Holsten som den første jernbane i helstaten. I 1847 blev skinnenettet mellem København og Roskilde taget i brug. Slesvig ?ik sin første jernbane efter Treårskrigen, da strækningen Tønning-Husum-Flensborg eller ”Kong Frederik den Syvendes Sydslesvigske Jernbane”, blev indviet i 1854. I nogle få år ?ik banen stor betydning som transitrute for varetransport. Opgangstiderne endte imidlertid i 1857, da Øresundstolden afskaffedes mod økonomisk kompensation til den danske stat fra en række implicerede lande. Generelt var det dog persontransporten, som dominerede togtra?ikken i dens tidlige faser. Endnu ved periodens slutning var jernbanernes rolle i godstransporten ganske underordnet personbefordringen.70 Debatten om jernbanernes linjeføring var intens gennem hele perioden. Det var et område, hvor de erhvervsmæssige organisationer i hertugdømmet med bl.a. stænderforsamlingen og diverse bykomiteer som talerør, satte mange ressourcer ind i forsøg på at påvirke beslutningsprocessen. Deres muligheder for at opnå ind? lydelse på jernbanenettets fremtidige udformning var dog af ?lere grunde begrænsede. For det første spillede andre hensyn end de rent økonomiske ind på placeringen af nye jernbanestrækninger. Det gjaldt frem for alt geopolitiske og militære interesser.71 For det andet anlagdes den sydslesvigske jernbane – i modsætning til strækningen mellem hovedstaden og Roskilde som var statsejet – af et udenlandsk konsortium, hvis ønsker til linjeføringen vejede tungt. Endelig var de samfærdselsmæssige interesser blandt hertugdømmets, for så vidt også kongerigets, byer og landområder talrige og ofte uforenelige. Dette gjaldt såvel spørgsmålet om anlæggelser af jernbaner som chausseer.72 Samfundsøkonomisk havde jernbanerne i det danske monarki, når undtages den sydslesvigske bane i årene 1854-1857, som helhed dog forholdsvis ringe betydning før 1860’erne. Vejnettet havde endnu i det brede billede erhvervsmæssigt primat, og her forløb udviklingen i Slesvig altså trægt i årtiet efter Treårskrigen. Kapitalforhold Forøgede investeringer i produktionsapparatet var en grundbetingelse for udnyttelse af ny teknologi ved overgangen fra de førmoderne økonomier til de industrialiserende samfund. Til at foretage de nødvendige investeringer krævedes pengekapital. En nøgle til økonomisk udvikling lå i at aktivere de eksisterende pengemidler ved at kanalisere dem fra småsparere o. l. over i økonomiens vækstsektorer. Ét eller ?lere bindeled mellem den udbudte og den efterspurgte pengekapital måtte dog i reglen være til stede. Traditionelle udlånsformer mand og mand imellem havde generelt hverken den nødvendige størrelsesorden, ?leksi70 Federspiel: ’Verkehrsinnovation’, 195f; Thestrup: Sporet, 282. 71 Thestrup: Sporet, 99. 72 Se f. eks. debatten om chaussernes linjeføring i T 1856/1857.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 temp 191 temp 192 temp 193 temp 194 temp 195 temp 196 temp 197 temp 198 temp 199 temp 200 temp 201 temp 202 temp 203 temp 204 temp 205 temp 206 temp 207 temp 208 temp 209 temp 210 temp 211 temp 212 temp 213 temp 214 temp 215 temp 216 temp 217 temp 218 article01 article02 article03 article04 article05 article06 article07 article08 context anm01 anm02 anm03 anm04