24 AFSLUTNING Fra krigerisk til militær Den udvikling, som den danske adelstand undergik i hundredåret mellem 1563- 1660, kan i lyset af nærværende undersøgelse beskrives som overgangen fra middelalderlig krigerisk adel til moderne militariseret adel. Den begrebsmæssige forskel på de to slags adelige kan umiddelbart forekomme minimal, men ved en nærmere granskning er der dog forskel. Selv om det krigeriske og militære begge forstås i en fælles kontekst af krig og vold, er der forskel på, hvordan de hver især kommer til udtryk. Det krigeriske forstås her som udvisning af konkrete gerninger eller en adfærd, der kan beskrives som voldelige og kamplystne. For en krigerisk person er det således selve volden, der er genstand for fokus og dyrkelse. Derved fungerer krigeriskhed ikke optimalt inden for kontrollerede rammer, da denne type adfærd ofte indebærer autonome handlinger, hensynsløshed og utilregnelighed. Krigeriskhed må desuden udmåles individuelt, da det er op til den enkelte person at udvise det, og ikke noget, der kan blive pålagt. I modsætning til dette er en militær person udelukkende ”militariseret” ved at indgå i et militært system. En militær person behøver derfor ikke nødvendigvis have noget udtalt ønske om konkret voldsudøvelse. Det er fordi, en militær persons grundlæggende udgangspunkt ligger i et effektiviseret helhedsbaseret voldspotentiale. Dette voldspotentiale kontrolleres ved uanfægtelige regelbestemte rammer, der fungerer som effektivitetskatalysatorer og bidrager til det overordnede voldspotentiale. Man er derfor nødt til at kunne samarbejde og indgå i en helhed. Her er individuelle kompetencer, erfaring og indsigt i avanceret krigskunst kerneelementer, hvilket kræver professionalisering, som erhverves via studier og træning. En krigerisk person har altså naturgivne evner, mens en militær delvis må tillære sig dem. Derfor er ”militariseret” ikke et personligt karaktertræk ligesom krigerisk, men derimod noget man påtager sig for at kunne indgå i helheden, og bidrage til dets effektivisering. Med det ovenstående in mente kan det argumenteres, at adelens sociale og mentalitetsmæssige udvikling i den sene renæssance var en overgang fra krigerisk kultur til militær kultur. Adelsmænd som Henrik Gyldenstjerne, Oluf Mouritsen Krognos og Herluf Trolle fra Den Nordiske Syvårskrig eksempli?icerer den førstnævnte kultur. Her kom den adelige selvforståelse til udtryk som et værdisæt, der byggede på en forestilling om en særlig adelig adfærd i krig. Disse var frem til begyndelsen af 1600-tallet; udvisning af mod, frygtløshed og hensynsløshed i kamp. Ved at udvise disse karaktertræk beviste den enkelte person, at han besad ægte adelskab. Dermed var adfærden foruden selve krigstjenesten et eksistensbærende element for adelsstanden. Dyrkelsen af en særlig adelig tilgang til krig med tilhørende krigeriske værdier varede ved, som vi har set i Eske Brocks dagbog og Kasper Markdanners ligprædiken, frem til 1600-tallets begyndelse. Den danske adels relation til krig i senrenæssancen var altså ikke kun baseret på
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 temp 191 temp 192 temp 193 temp 194 temp 195 temp 196 temp 197 temp 198 temp 199 temp 200 temp 201 temp 202 temp 203 temp 204 temp 205 temp 206 temp 207 temp 208 temp 209 temp 210 temp 211 temp 212 temp 213 temp 214 temp 215 temp 216 temp 217 temp 218 article01 article02 article03 article04 article05 article06 article07 article08 context anm01 anm02 anm03 anm04