23 Sinn degen [en kårde] vehl.”.62 Kamporienterede kundskaber var således stadigvæk nødvendige, men de var gledet i baggrunden og antog ikke længere et standsde?inerende aspekt. Overordnet set er der en gennemgående forventning i instrukserne om, at de unge adelsmænd vil dygtiggøre sig i kundskaber, som i fremtiden kan bruges i rigsforvaltningen, uanset tjenestegren, med henvisning til adelskabets ideologiske pligt. Budskabet gentages på forskellig vis i instrukserne, og udover Tage Thotts ovenstående udtalelse, opsummerede Chresten Albretsen Skeel det formentlig bedst med ordene: ”de [unge adelsmænd] som haffuer holt sig stille, slet och ret, och passit paa deris verck … de bliffue dychtige og brugelige, och ere nu duelige och achtede mend i landit”.63 Fra oprettelsen af statshæren i 1614 til enevældens indførelse i 1660 tyder det på, at adelens idealer blev mere resultatorienterede og rettet mod professionalisme og duelighed i tjenesten. Besiddelse af kompetencer samt udvisningen af professionalisme og velegnethed i tjenesteudførelsen tjente som nye markører i udmålingsreferencen for den enkelte adelsmands besiddelse af ægte adelskab og tjente til dennes ære og berømmelse både officielt i samfundet og internt i adelen. For at være rigtig adelsmand skulle man således være dygtige til det, man foretog sig karrieremæssigt, herunder krigstjeneste. Instrukserne re?lekterer de nye realiteter af en stærkere stat, da de viser, at det kun var igennem staten, man vandt personlig hæder, ære og gjorde socialt avancement, hvilket omvendt fungerede som eksistentielle succeskriterier for adelstanden. I det statslige of?icerskorps anerkendte og belønnede man lang, dygtig og professionel tjeneste med karrieremæssigt avancement og social prestige. Det er sandsynligvis en af årsagerne til militærkarrieren blev så attraktiv. Men hvad der kom først mht. professionalisering af krigerhvervet eller professionaliseringen af adelens tjenesteideal, er svært at afgøre. Det forekom dog næ- sten samtidigt og medførte, at adelens relation til krig i højere grad antog form af et karrieremæssigt valg end en ideologiskbetonet pligt. En anden meget vigtig observation er, at succesparametrene for både civil- og militærtjeneste smeltede sammen i professionaliseringsprocessen af tjenesteidealerne. Fokus lå nu på dygtighed i tjenesten af rige og fædreland uanset tjenestegren. Dette kan forklare, hvorfor adelsmænd i civile hverv udviste et stærkt engagement i of?icersgerningen under de senere krige i perioden. Netop i en situation, hvor riget og fædrelandet var i fare, forekom det ideologiske spring fra civiltjeneste til militærtjeneste at være relativt kort, da endemålet var det samme: beskyttelse af riget. 62 Lind (udg.): ’Oluf Parsbergs’, paragraf 32, 355. 63 Jespersen: ’Otte Skeels’, 266.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 temp 191 temp 192 temp 193 temp 194 temp 195 temp 196 temp 197 temp 198 temp 199 temp 200 temp 201 temp 202 temp 203 temp 204 temp 205 temp 206 temp 207 temp 208 temp 209 temp 210 temp 211 temp 212 temp 213 temp 214 temp 215 temp 216 temp 217 temp 218 article01 article02 article03 article04 article05 article06 article07 article08 context anm01 anm02 anm03 anm04