192 lonien mere eller mindre måtte klare sig selv. Straffefangernes mytteri og Havmandens forlis gjorde det kun sværere for kompagniet. Kolonien blev altså ikke holdt i live grundet Iversens eller kompagniets karakter eller interesser, men fordi den blev del af en caribisk cirkulation af varer og mennesker. Danskerne havde ikke Iversen at takke for, at den koloni, som straffefangerne og slaverne byggede, kunne overleve, men derimod de engelske, franske og hollandske smuglere og sørøvere – grupper, der her optræder som kuriosa, men ikke har nogen egentlig plads i fortællingen. Det var sågar af sådanne veje, at nogle af de første større mængder slavegjorte afrikanere kom til øen, og dermed a?hjalp behovet for arbejdskraft fra Københavns fængsler. Årsagen til den manglende forståelse for både de sociale og økonomiske dynamikker i den tidligste periode er givetvis simpel: Der er ikke skrevet ret meget om denne her periode i de seneste 50 år, og forfatterne har ikke selv arbejdet indgående med periodens sociale relationer. Derfor har man været a?hængige af den ældre litteratur, man ellers netop har erklæret et behov for at gøre op med. Trods denne faldgrube, som er svær at komme udenom i et værk som dette, værdsætter jeg alligevel modet til at skrive en vidtfavnende fremstilling. Alt for ofte gemmer vi historikere os fra syntesens risici ved i årevis at grave os ned i enkelte arkivkasser for at lære hver eneste formulering udenad og bagfra. Det er derfor højst prisværdigt, at nogen tør at arbejde med de store træk. Når jeg her har brugt forholdsvis meget plads på, hvad der kan fremstå som nogle enkelte detaljer, er det således, fordi de viser, hvordan et værk af denne karakter er dømt til at indeholde nedarvede fejl, misforståelser og fordomme. Her er de heldigvis forholdsvis få. Når ovenstående problemer slår mig som særligt graverende, skyldes det da også netop, at fortællingen om Iversen er det egentlige anslag til en fortælling, der faktisk vil noget helt andet og langt hen ad vejen lykkes med det. Og man kunne jo have valgt et andet greb. F.eks. at have startet med et enkelt menneske, der fortalte noget om selve det system, der udfoldede sig på øerne. Man kunne have valgt hvem som helst: Det kunne f.eks. være slaven Jan Indian, der var den første til at udstå den hyppige straf at miste et ben for et forsøg på ?lugt, da han og to andre slaver i 1673 forsøgte at nå Puerto Rico, og dermed blev de første kendte maroner i koloniens historie. Eller de afrikanere, der i 1675 blev bjerget som vraggods, og hvoraf nogle var i så dårlig fysisk tilstand, at de ikke kunne (eller ville) gengive deres egne navne, hvorefter Iversen selv navngav dem – f.eks. “Sur øje” eller “Skidden side”. Eller man kunne have åbnet med historien om kvinden Agbolotte, der fortælles på side 69. Hun blev i 1691 forsøgt solgt grundet frygten for hendes evner som troldkvinde. Det ville have været et anslag, der på mange måde havde sat scenen for værkets fortælling om kolonisamfundets tvangsformer, de ufries agens og magthavernes ængsteligheder. Dermed kunne man have startet på en måde, der var mere kongruent med fortællingen om de trælbundne selv, som er værkets absolutte force.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 temp 191 temp 192 temp 193 temp 194 temp 195 temp 196 temp 197 temp 198 temp 199 temp 200 temp 201 temp 202 temp 203 temp 204 temp 205 temp 206 temp 207 temp 208 temp 209 temp 210 temp 211 temp 212 temp 213 temp 214 temp 215 temp 216 temp 217 temp 218 article01 article02 article03 article04 article05 article06 article07 article08 context anm01 anm02 anm03 anm04