191 folk, han pinte – sorte som hvide – ikke var ærbare mennesker. Det handlede med andre ord ikke om nødvendighed, men om denne mands personlige overdrev, der i mødet med en systematisk ligegyldighed over for menneskeliv og hungren efter pro?it blev iscenesat som en nødvendighed.2 Det er derfor noget uheldigt, at manden her får endnu en ?in lille mindesten. Dem har monstret nok af. Helt symptomatisk for denne reproduktion af en gammel heltemyte fortælles det (tro mod den ældre litteratur), hvordan de straffefanger, der i starten af 1683 begik mytteri, og kastede Iversen overbord på et kompagniskib ved navn Havmanden, også smed guvernørens nyfødte barn overbord. Sådan går fortællingen og har gjort det siden 1891, hvor den blev fortalt af Fr. Krarup.3 Denne detalje har tjent den funktion, at vi har skullet forstå, hvem der var helte og skurke. Det gør den også her. Men den spæde datter var død halvanden måned forinden – fem dage gammel. Liget var blevet opbevaret i en kiste i kahytten for at få en ordentlig begravelse, når skibet ankom – noget man ikke forundte andre, der døde til søs. Når barnet – Else hed hun – endte i bølgerne, handlede det ikke om overfaldsmændenes karakter. Det påstås i øvrigt i samme ombæring, at straffefangerne voldtog Iversens hustru, der også var ombord – endnu en detalje, der gengives fra 1800-tals fortællingerne, og som uheldigvis går igen i ?lere nyere værker.4 Eneste kildemæssige tegn på, at det skulle have været tilfældet er imidlertid et brev fra en svensk embedsmand forfattet efter Havmandens forlis på den svenske kyst i marts 1683. Brevet blev forfattet på baggrund af rygter, han hørte fra ?ire af den nye straffefangekaptajns medsammensvorne, som han dog siden havde taget til fange for at udstille dem som syndebukke i København med henblik på selv at gå fri. De såede rygtet i Marstrands fangekælder for at svine deres modstander til. Det endelige domsskrift eller den meget detaljerede journal, der forelægger fra rejsen, indeholder intet om voldtægt.5 Hvis man benytter bare det mindste mål kildekritik, falder denne forestilling. Men det gjorde de forfattere, der igennem mere end hundrede år har ønsket at så sympati for Iversen, bare ikke. I en bog med en udtalt ambition om at fortælle kolonihistorien “ordentligt” (5), skulle man måske have gjort det. Den afdøde guvernør efterlod heller ikke et levedygtigt samfund, som det her hævdes. Det er igen en myte fra hagiogra?ien. Han efterlod en udhungret og relativt isoleret koloni. Det var hans umiddelbare efterfølgere, der ?ik gang i handlen ved at etablere de facto frihandel. I litteraturen optræder de oftest, grundet deres forbindelser til sørøvere, som udskældte og illoyale. Men disse lyssky forbindelser var symptomatiske for det forhold, at Iversens efterfølgere (og øens hollandske plantere) knyttede St. Thomas til det maritime Caribien og dets cirkulationer af smuglervarer og mennesker. Imens fumlede kompagniet i en sådan grad, at ko2 Heinsen: ‘Dissonance’ 3 Krarup: Jørgen Iversen. 4 Eks. Lauring: Slaverne. 5 Heinsen: Mutiny.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 temp 191 temp 192 temp 193 temp 194 temp 195 temp 196 temp 197 temp 198 temp 199 temp 200 temp 201 temp 202 temp 203 temp 204 temp 205 temp 206 temp 207 temp 208 temp 209 temp 210 temp 211 temp 212 temp 213 temp 214 temp 215 temp 216 temp 217 temp 218 article01 article02 article03 article04 article05 article06 article07 article08 context anm01 anm02 anm03 anm04