126 folkningen […] er af dansk blod og folkekarakter [Volkstum], når den […] ved sindelaget [Gesinnung] […] føler sig forbundet med det tyske folk? Historie er udvikling, og resultaterne af denne udvikling må anerkendes som historisk ret.182 Teoretisk giver blodsprincippet ”den dybeste idéværdi i grænsekampen” [den tief sten Ideenwert im Grenzkampfe] og er stadig målet. Praktisk nytter tvang dog ikke, når folk ikke selv vil. Men skønt Eskildsen fremstår pragmatisk, står han fast på sandheden om dansk førsteret, som indrammer hvert svar,183 mens tyskerne anerkendes for ”folkelig erobring” af Venden og Sydslesvig184 – en ”blodsmæssig” adfærd, der dog er den værste i hans tænkning. Han synes at godtage tanker om historisk udvikling185 og roser Meyers ord om folkets voksende skæbneforbundethed186 (men de skiftende kulturer må han forstå som ”?inkulturer”). Også Andresens navneskikke som villet udtryk for folkets erfaring tilslutter han sig, om end uden hans følgende, ”mellemfolkelige” passage: ”I tidens løb har den gensidige påvirkning fra folk til folk [das Hinüber und Herüber von Volk zu Volk] bidraget til, [at skikke ikke altid følger Volkstum].”187 Men han antager ikke for alvor en voluntaristisk-perennialistisk narrativ. Da han jo regner med mulighed for udvikling og fremskridt inden for rammerne af folkesind og jordbundethed, tager han (med mellemfolkeligheden udeladt) Meyer og Andresen til indtægt for dette. Også Scheels og Meyers angreb på Grænselæ- rens manglende diakroni188 kan han imødegå uden at opgive sin primordialisme. I indledningen siges nemlig også: ”historisk ret hviler ikke i gulnede papirers døde paragraffer, men i slægtskædens blod og lever og virker i en aldrig stillestående udvikling”189 – levende historie, men på organicistisk-primordialistisk grund. Han medgiver, at man ikke kan pukke på en blodets ret, der er uerkendt, men, med Galilei: Den er der nu alligevel. Modsvaret mod Scheel er primært en afmontering af metoden med at gøre det ”førdanske” til ”ikke-dansk”. Hvis det således gør Slesvig ikke-dansk, så er Holsten eller Thüringen også ikke-tyske. Hertil afvises et sprogligt ”brud” i stednavne190 samt de ”svenske” forklaringer.191 Schütte har nu også fået tre gange nej på sine spørgsmål fra ?lere tyske lærde, så Scheel ifølge Eskildsen har måttet trække i land, hvad der noteres ”indlemmende”: ”Vi er altså enige”.192 Over for Meyer må 182 Eskildsen Boden, 7f. 183 Ibid., 11, 29, 50, 52, 63. Jf., 8f. 184 Ibid., 11. 185 Ibid., 7, 8. 186 Meyer Aber, 3. 187 Andresen: Vom Volkstum, 3. 188 Jf. Scheel: Schleswig, 7, 53, 70. Meyer: Aber, 4, 5, 12, 13, 19. 189 Eskildsen: Boden, 6f. 190 Ibid., 12f., 16-18. 191 Ibid., 22. 192 Ibid., 34f.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 temp 191 temp 192 temp 193 temp 194 temp 195 temp 196 temp 197 temp 198 temp 199 temp 200 temp 201 temp 202 temp 203 temp 204 temp 205 temp 206 temp 207 temp 208 temp 209 temp 210 temp 211 temp 212 temp 213 temp 214 temp 215 temp 216 temp 217 temp 218 article01 article02 article03 article04 article05 article06 article07 article08 context anm01 anm02 anm03 anm04