120 ”ikke-danske” element er svært at få øje på. Derimod afvises den, hvis den kunne tages til indtægt for et så tidligt eller homogent dansk Slesvig, at der ikke er plads til det andet. Et hovedpunkt er stednavne. ”Stednavne er ord og må have kunnet udbrede sig ligesom disse”.131 Navnes efterled (herved forstås den sidste, generiske del af sammensatte navne, fx -by, -sted) kan lånes mellem sprog (fx lånes det danske -bøl til frisisk132); det samme kan de personnavne, der kan være forled (herved forstås den speci?ikke, første del af navnet). Men det forbigås, at skønt led kan diffundere, er navne som helhed dannet på ét sprog med dettes grammatik. Desuden vil en sproggrænse oftest være en barriere. Ifølge Scheel bliver overensstemmelse og uoverensstemmelse mellem etnicitet og kulturtræk dog lige sandsynlige. Han lader nu Tacitus’ og Plinius d. Æ.s oldtidsstammegruppe ingvæonerne blive grundlag for kontinuiteten. De må så placeres brugeligt: Hos Tacitus bor de ved ”Oceanet”, der ifølge Scheel jo også kunne være Østersøen. Altså må de ”uden tvivl ” [nicht zweifelhaft] have beboet Jylland, som Tacitus ikke nævner og altså må regne til fastlandet133 – et korthusræsonnement plus argumentum e silentio. Scheel går så til det korte guldhorn, hvis indskrift er omstridt: Er den nordisk eller vestgermansk? Han antager pr. nyt ”korthus”, at når jyder, anglere og saksere har bosat England sammen, har de nok delt sprog, og da friserne senere har rejst frit i området, vidner alt dette om et ”vestvendt rum”, som det landfaste Jylland pr. default er en naturlig del af. Her må en ”nordorientering” skyldes senere, indgribende kræfter. Det er for Scheel bekræftelse nok af indskriften som vestgermansk, så hornet selv pr. cirkelslutning kan støtte jyder og anglere som vestgermanske.134 Da navnetyperne -ing og -sted er fællesgermanske, kan Scheel formane Eskildsen om ikke at præsentere alle typer som samtidige. De fælles er jo ældst; men sidestilles de med de yngre, kommer ”-ing-” og ”-sted-bosættere” til at ligne et mindretal, skønt de i deres tid udgjorde hele befolkningen.135 Man bør ifølge Scheel opstille nordiske typer som -lev og -by for sig efter de ældre, så man ville kunne se, at de er færre,136 i stedet for at vise endnu yngre og talrige typer. Eskildsens opstilling er dog cirka kronologisk (men nedtonet), med -lev og -by efter -ing og -sted.137 Scheels ærinde er ikke kun at se navnedannelse perennialt, men at vægte migrationsmuligheden her. For skønt han regner med diffusion inden for tidsaldre, ser han stadig navnetyper som tegn på indvandringer. Overgangen til nordisk ses som en nybosættelse, så det ”før-speci?ikt-danske” med et falsk ”brud” gøres ”ikke-dansk”: Scheel er ved den angivelige indvandring fra Sverige. 131 Ibid., 10f., 31, 33f. 132 Ibid., 77. 133 Ibid., 16f., jf. 18f. 134 Ibid., 22. 135 Ibid., 22f. 136 Ibid., 25. 137 Eskildsen: Grænselære, 20f.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 temp 191 temp 192 temp 193 temp 194 temp 195 temp 196 temp 197 temp 198 temp 199 temp 200 temp 201 temp 202 temp 203 temp 204 temp 205 temp 206 temp 207 temp 208 temp 209 temp 210 temp 211 temp 212 temp 213 temp 214 temp 215 temp 216 temp 217 temp 218 article01 article02 article03 article04 article05 article06 article07 article08 context anm01 anm02 anm03 anm04