117 forspildte Lejligheders” 1800-tal får ikke genindført dansk ?inkultursprog, vel at mærke pga. nationalparadigmet, da helstatens Holsten holder kongen fast i statsretslig tænkning.105 Prøjsisk politik skyldes, at en ”Erobrerstat med sin [tysk-vendiske] blodsblandede Befolkning ikke havde Spor af Forstaaelse for en ublandet Befolknings Livsret”.106 Historiens egentlige agenter er folkelegemerne: Slesvigerne opblandedes ikke som venderne, men antog tysk kultur, så ”Mindreværdsfølelsen! [endnu er] den danske Fronts ømme Punkt”, skønt enheden af natur og ”overlegen nordisk Kultur” bør stå stærkt over for splittelsen mellem natur og ”artsfremmed og underlegen Kultur”.107 Pga. sprogskiftet må Eskildsen nedtone sprog til egentlig ikke at angå folkenaturen.108 Han følger tidens forskning i at se sønderjysk som en særlig gren af nordisk109 og modgår Grimms ”saksisk-danske” tese. Men hvor synet på sønderjysk er moderne, kaldes angelbo-nedertysk med sine rester af dansk for ”et i høj Grad ”korrumperet” Sprog”.110 Én ting er, at det danske ”Folkelegeme lider […] ved Amputation”; men opgiver man modersmålet, tabes en mental intimitet til skade for småbørns udvikling, og ”Der gaar noget i Stykker dybest inde”. Ét er, at et sprogs ”højere Aandskultur […] kun taler til dette ene folks Hjerte”, hvis natur den bygger på. Men folkenaturen ændres ej heller af sprogskiftet og kan ikke mere få adækvat sprogligt udtryk. Dens kobling til sproget er så nær, at befolkningen ”for al Fremtid [er] forkludret dybt ind i Sjælen”. Og når det tyske mindretal fremmer et sprogskif te hos sit dansktalende ? lertal, fortsætter forkludringen – til skade for børnene, hvis ”dybeste Natur” Eskildsen vil værge mod forældrene.111 Da folkenatur er uforanderlig, kan hverken sindelags- eller sprogskifte reelt ske.112 Følgen heraf – at en tysk slesviger er i mental kon?likt – leder til anvisningen om et pæ- dagogisk angreb, der naturnødvendigt må genopvække dansk sindelag. Modsat i Skal Grænsen ?lyttes? antydes dog aht. publikum en tilslutning til afstemninger.113 Grænselæren er dog klart offensiv, skelner ikke mellem Nord- og Sydslesvig114 og kobler biologisk organicisme med en primordialistisk historienarrativ. Et ”folk” er lig med etnogra?iske træk, og oprindeligheden er uforandret, så senere tildragelser kun er over?lade – fremskridt og udvikling kan kun ske som ny manifestation af den konstante natur. Følgen er en dansk eneret til Slesvig. Skiftet foruroliger den slesvig-holstenske side, der er vant til et voluntaristisk-perenni105 Ibid., 110. 106 Ibid., 113. 107 Ibid., 114f, jf., 184. 108 Ibid., 139. 109 Ibid., 141f. 110 Ibid., 152. 111 Ibid., 151ff. 112 Ibid., 158f. 113 Ibid., 157, 182. 114 Ibid., 184.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 temp 191 temp 192 temp 193 temp 194 temp 195 temp 196 temp 197 temp 198 temp 199 temp 200 temp 201 temp 202 temp 203 temp 204 temp 205 temp 206 temp 207 temp 208 temp 209 temp 210 temp 211 temp 212 temp 213 temp 214 temp 215 temp 216 temp 217 temp 218 article01 article02 article03 article04 article05 article06 article07 article08 context anm01 anm02 anm03 anm04