8 udnævnelse og forfremmelse. Adelsmænd var klart favoriseret som of?icerer og ved forfremmelser – man kan ligefrem sige, at of?icersgruppen udviklede sig til en decideret adelsklub. Socialt set blev of?icerskarrieren en ny hurtig måde at stige til tops og erhverve sig prestige, som kunne bruges i ens senere sociale positionering og karriere.11 Da embedet som of?icer i sin natur var et ansættelsesforhold mellem den enkelte adelsmand og staten, var der velde?inerede forpligtelser, som påbød en kollektiv helhedsmentalitet og det fælles mål med tilsidesættelse af individet. Men oprindeligt byggede adelens eksistens netop på at udvise individualitet, særligt i krig,12 og derfor måtte en of?icerskarriere i udgangspunktet være i modstrid med adelens idealer, da det udfordrede standens oprindelige autonomi på slagmarken. For at adelen kunne acceptere en sådan underkastelse, må man tro, at der måtte være forekommet en mentalitetsændring i forståelsen af adelskab og adelstandens rolle samt adfærd under krigstjenesten. Det er derfor interessant at undersøge, i hvor høj grad of?icersembedet ændrede standens syn på krigstjenesten i relation til dets oprindelige udgangspunkt. Dette er foreløbig ikke blevet undersøgt, og vi skal derfor også undersøge hvorvidt idéen om adelskab også blev remilitariseret – eller om der var tale om en anden udvikling. Førhen havde adelen udøvet sin krigstjeneste med forholdsvis stor grad af autonomi, dette var og er dog uhensigtsmæssigt i et professionelt militær. En underkastelse til statens totale suverænitet kunne således potentielt være problematisk. Men faktisk gled adelstanden ganske gnidningsfrit ind i of?icersembedet. Hvorfor? Kunne det være fordi en karriere i det nye statslige militær, gav adelen en ny mulighed for at udføre et professionelt krigsbaseret embede, der passede til deres videreførelse af standens ideologibaserede krigertradition? I så fald må det som nævnt have krævet en professionalisering af adelens tjenesteidealer og muligvis en ændring af standens ideologiske tilgang til krig. Med udgangspunkt i adelens engagement for of?icersembedet var det føromtalte Gunner Lind, der konkluderede, at adelen, grundet adelstandens høje krigstjenestegrad, var blevet remilitariseret omkring midten af 1600-tallet.13 Denne konklusion bygger som omtalt på adelens stigende krigstjenestekvotient i of?icerskorpset, som nåede et højdepunkt under Karl Gustav-krigene (1657-60), hvor mellem 4/5 og 5/6 af den tjenstdygtige adel var under fanerne. Ifølge Gunner Lind var årsagen til den store tilslutning, netop fordi adelen i of?icersembedet delvis så en mulighed for at videreføre standens tradition for krigerisk kongetjeneste, og delvis fordi man endnu i høj grad følte sig som krigerstanden i samfundet.14 Det er alt sammen interessant, men man skal her bemærke brugen af begrebet remi11 Lind: Hæren og magten, 186-87. 12 Schalk: From Valor to Pedigree, 202-06. 13 Lind: ’Den danske adel’, 599. 14 Ibid, 584-86.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 temp 191 temp 192 temp 193 temp 194 temp 195 temp 196 temp 197 temp 198 temp 199 temp 200 temp 201 temp 202 temp 203 temp 204 temp 205 temp 206 temp 207 temp 208 temp 209 temp 210 temp 211 temp 212 temp 213 temp 214 temp 215 temp 216 temp 217 temp 218 article01 article02 article03 article04 article05 article06 article07 article08 context anm01 anm02 anm03 anm04